Planlovens krav

Planloven indeholder bestemmelser om kommuneplanens tilblivelse, indhold og retsvirkninger. Et centralt element i tilblivelsen af kommuneplanen er offentlighedens mulighed for at få indflydelse på planlægningen.

Planlovens krav til procedurer

Hver kommune i landet skal efter Planloven opretholde og vedligeholde sin kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, såvel i byerne som i det åbne land.

Kommunen skal løbende revidere kommuneplanen. I første del af valgperioden på fire år skal Kommunalbestyrelsen fremlægge en politisk strategi for kommuneplanlægningen – Udviklingsstrategien – og beslutte de nødvendige revisioner af kommuneplanen.

Erhvervsministeren har pligt til at gøre indsigelse mod et forslag til kommuneplan, hvis det ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Erhvervsministerens beføjelser udøves af Bolig- og Planstyrelsen.

Indhold og opbygning

Planloven stiller en række krav til kommuneplanens opbygning. Kommuneplanen skal omfatte følgende elementer:

• kommunens hovedstruktur
• retningslinjer for arealanvendelse
• rammer for lokalplanlægningen

Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til ovenstående retningslinjer og rammer. Endelig skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger.

Det er op til den enkelte kommune at disponere, hvordan hovedstruktur, retningslinjer og rammer skal stå i kommuneplanen. Det er afgørende, at Kommunalbestyrelsen forholder sig til alle emner i kommuneplankataloget (planlovens §11 a), og at retningslinjerne i arealdisponeringen på en hensigtsmæssig måde dækker hele kommunens areal.

Planlovens emner som kommuneplanen skal indeholde planlægning og retningslinjer for:

1. udlægning af arealer til byzoner, jf. stk. 6-11 og 13, og sommerhusområder,
2. beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, herunder almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v.,
3. den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l-5 r,
4. beliggenheden af trafikanlæg,
5. beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg,
6. beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
7. sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. § 15 a,
8. sikring af, at arealer, der er belastet af lugt, støv og anden luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b,
9. beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder,
10. varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder,
11. beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug,
12. beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,
13. lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,
14. varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort,
15. sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier,
16. sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber,
17. sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi,
18. udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder,
19. friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,
20. anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,
21. arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5 b,
22. realisering af regler eller beslutninger efter lovens §§ 3 og 5 j,
23. udviklingen af landsbyer,
24. beliggenheden af omdannelseslandsbyer,
25. beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, jf. stk. 12, transport- og logistikvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder,
26. beliggenheden af konsekvensområder omkring erhvervsområder, jf. nr. 25,
27. udpegning af op til to transformationsområder hvert fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr. 26, som er arealer, der er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder og er centralt beliggende i byen, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser, idet der dog kan udpeges et yderligere transformationsområde inden for den 4-årige periode, hver gang der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten i et af de udpegede områder,
28. udpegning af op til to lugtbelastede arealer hvert fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr. 26, som er arealer, der er belastet af lugt fra eksisterende produktionsvirksomheder og er beliggende i en by, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser, idet der dog kan udpeges et yderligere lugtbelastet areal inden for den 4-årige periode, hver gang der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten på et af de udpegede arealer, og
29. beliggenheden af konsekvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v. i landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom anvendelse

Miljøvurdering

Kalundborg Kommune har foretaget en screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer for at afgøre, om der kan være en væsentlig miljøpåvirkning forbundet med ændringerne, som skal undersøges nærmere i en miljøvurdering. Kommuneplanen er en overordnet plan og dette fordrer, at undersøgelsen gennemføres på et overordnet niveau. Der er i vidt omfang taget udgangspunkt i, at mange evt. miljømæssige problemstillinger vil blive varetaget i forbindelse med den nærmere planlægning for områderne.

Som følge af den gennemførte screening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer vurderer Kalundborg Kommune samlet set, at der ikke er forhold i forbindelse med udarbejdelsen af Kalundborg kommuneplan 2021-2032, der skal undersøges nærmere i en miljøvurdering.

Offentliggørelse og høring

Et grundelement i planloven er at offentligheden – enkeltpersoner, virksomheder, foreninger mv. – skal have mulighed for at få indflydelse på planlægningen og dermed den fremtidige arealanvendelse i byerne og det åbne land. Det indebærer, at befolkningen får information om kommunalbestyrelsens overvejelser på et tidspunkt og i en form, der åbner reel mulighed for at påvirke beslutningstagerne.

Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen sørge for en aktiv debat, enten sammen med fremlæggelse af Udviklingsstrategien eller ved fremlæggelse af planforslaget.

Det er op til planmyndigheden at vurdere, hvordan dette konkret kan ske. Men planloven fastsætter nogle mindstekrav om bl.a. høringsfrister, om offentlig bekendtgørelse og om, hvem planforslag og planer skal sendes til.

Forslag til kommuneplan 2021-2032 fremlægges til offentlig høring og debat i 8 uger fra primo august til primo oktober 2021. Der vil blive afholdt borgermøde om forslag til Kommuneplan 2021-2032 tirsdag den 7. september 2021.

Retsvirkninger

Hovedreglen er, at en kommuneplans retsvirkninger indtræder ved Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planen efter planlovens §27, stk. 1.

Det betyder, at Kommunalbestyrelsens lokalplankompetence og forpligtelsen efter planlovens §12, stk. 1 til at virke for kommuneplanens gennemførelse, træder i kraft samtidig med, at kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplanen endeligt.

Ved den endelige vedtagelse af kommuneplanen kan planen også danne grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutning om tilbageførsel af arealer til landzone.

Forbudsbestemmelserne i §12, stk. 2 og 3 kan derimod først anvendes, når kommuneplanen er offentligt bekendtgjort.

Sammenhæng til andre planer

Kommuneplanen er en del af et større, nationalt plansystem, hvor statslige og regionale planer stiller krav til kommuneplanen. Af planloven fremgår, at kommuneplanen i sin redegørelse skal beskrive forholdet til en række statslige sektorplaner. Kommuneplanen må således ikke stride mod:

1. regler eller beslutninger efter planlovens §§ 3 og 5 j,
2. offentliggjorte forslag til regler efter planlovens §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1,
3. regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning,
4. en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af denne plan, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3,
5. en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,
6. en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove,
7. en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer, eller
8. havplanen efter lov om maritim fysisk planlægning eller forslag til ny havplan eller forslag til ændringer af havplanen, når forslaget er offentliggjort med henblik på høring.

Kalundborg Kommunes udviklingsstrategi – mangfoldige ressourcer og samarbejde i fællesskaber (Planstrategi)

Kommuneplanen skal være i tråd med Kalundborg Kommunes udviklingstrategi, som indeholder kommunebestyrelsens vision for Kalundborg Kommune, samt en række målsætninger for, hvordan Kalundborg kommune fortsat skal være et attraktivt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed. Kalundborg Kommunes
udviklingsstrategi frem mod 2030 - mangfoldige ressourcer og samarbejde i fællesskaber blev vedtaget i 2020. 

Lokalplaner

Planloven fastlægger, at der skal udarbejdes en lokalplan, inden et større anlægsarbejde eller byggeri sættes i gang, eller en større nedrivning gennemføres. Der skal også udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens gennemførelse.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udarbejde lokalplaner for de fastlagte rammeområder enten ud fra egne konkrete ønsker eller efter henvendelse fra en bygherre, grundejerforening el. lign. efter retningslinjerne i rammerne.