Redegørelse for kulturhistoriske bevaringsværdier
Kommunen har gennem udpegning af kulturhistoriske bevaringsværdier i kommuneplanen grundlaget for at sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder sikres. Kulturhistoriske bevaringsværdier omfatter kirkeomgivelserne og kommunens bevaringsværdige bygninger.
Kirkeomgivelser
Vestsjællands Amt foretog en konkret vurdering af de enkelte kirkers betydning for landskabsoplevelsen. En beskrivelse og en fotodokumentation for hver kirkes nær- og fjernpåvirkning af omgivelserne kan ses på bilag.
Udpegningen er foretaget for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. Da det store flertal af kirker traditionelt er placeret markant i landskabet, og da der i Kalundborg kommune er tale om ca. 35 kirker, er der samlet set tale om et stort område, som pålægges retningslinjer. Retningslinjerne og udpegningen er derfor baseret på, at der ved rettidigt at have udpeget betydningsfulde områder omkring kirkerne skabes forståelse for deres landskabelige betydning, således at nye anlæg undgås eller placeres på en acceptabel måde i landskabet.
Kirkernes centrale placering i flertallet af kommunens byer bevirker, at retningslinjerne, der skal sikre kirkens landskabelige betydning, kan komme i konflikt med ønsker om byudvikling. Det er hensigten med retningslinjerne at sikre, at der kun sker byudvikling på arealer uden større betydning for oplevelsen af kirken, og at en sådan byudvikling kun sker, hvor den ud fra en samfundsmæssig betragtning er nødvendig.
Kommunen vil gennem planlægningen sikre, at der ikke opføres bygninger eller anlæg, som vil påføre et værdifuldt kirkemiljø væsentlig skade. Derfor er målet en sammenskrivning af Regionplanens mål og de statslige interesser.
Ud over kirkeomgivelser er kirker også omgivet af en 300 meter kirkebyggelinje fastsat efter naturbeskyttelsesloven. Formålet med denne er at forhindre, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet. Inden for denne er det forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter høj. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for placering af siloer, elmaster og vindmøller.
Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra kirkebyggelinjen.
Dertil findes der også kirkefredninger. Kommunens samlede fredninger, herunder også kirkefredninger, kan ses på kort under naturbeskyttelse. For nærmere beskrivelse for hver enkelt fredning henvises til kortsiden over fredninger.
Bevaringsværdige bygninger
I forbindelse med Kommuneplan 2013 er der tilføjet tre bevaringsværdige bygninger i Høng. Udpegningen er foretaget af Kulturstyrelsen i forbindelse med fredning af VP-hallen i Høng. De tre bygninger er det tidligere Invacares administrationsbygning og længerne langs Østergade, den tidligere direktørbolig samt kantinebygningen, der sammen med VP-hallen udgør et markant industrihistorisk miljø, der kan begrunde en udpegning af bygningerne som bevaringsværdige.
Bygningerne er opført af og til Vilhelm Pedersens Maskinfabrik. Bygningerne er desuden udpeget som kulturmiljø, der omfatter et større geografisk område. Beskrivelse af de bevaringsværdige bygninger kan ses under Kulturhistoriske bevaringsværdier.
Bevaringsværdige bygninger kan enten udpeges af Kulturstyrelsen eller af Kalundborg Kommune. I lokalplaner med bevarende bestemmelser er enkeltstående bygninger udpeget som bevaringsværdige. De bevaringsværdige bygninger i lokalplaner med bevarende bestemmelser indgår ikke på særskilt kortbilag, men som dele af de enkelte lokalplaner.
Enkeltbygninger, der er bevaringsværdige på grundlag af en selvstændig SAVE-vurdering (ikke i en lokalplan), fremgår af følgende oversigt med tilknyttede vurdering: > Link til afsnittet Bevaringsværdige bygninger
Industrielle kulturminder
Slots og Kulturstyrelsen har udpeget følgende 2 regionale industriminder i Kalundborg Kommune (slks.dk; Industrihistoriens Danmarkskort):
Gørlev Sukkerfabrik
Vurdering: Gørlev Sukkerfabrik med produktionsbygninger, boliger og bane udgør et velbevaret industrielt kulturmiljø. Den vestsjællandske sukkerproduktion er mindre kendt end Lolland-Falsters, men har ikke været ubetydelig.
Fabrikken og banenettet illustrerer det "stofskifte", der foregik mellem roedyrker og sukkerindustri: fabrikken modtog roer fra en stor kreds af producenter og sendte affald retur, der som dyrefoder gav gødning til den fortsatte sukkerroeproduktion.
Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Vestsjællands Amt. Opdateret 24. oktober 2019
Bukh Motorfabrik i Kalundborg
Vurdering: Bukh Motorfabrik er som metalindustri typisk for det vestsjællandske område. Desuden er den et eksempel på sammenhængen mellem landbrug og industri i starten af 1900-tallet. Mere usædvanligt er det, at fabrikken på samme tid specialiserede sig inden for både landbrug og skibsfart.
Bukhs motorer og traktorer havde en udbredelse, der rakte ud over lokalområdet, hvilket understreges af A.P. Møllers opkøb.
Udpegning og vurdering: Museumsrådet for Vestsjællands Amt. Opdateret 01. februar 2019
Fortidsminder
Særligt for fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven, gælder, at der inden for 100 meter fra fortidsmindet i de fleste tilfælde ikke må foretages ændringer i tilstanden af arealet. De enkelte fredninger er ikke nødvendigvis omfattet af kulturmiljøudpegningen. Kortet over kommunens samlede fredninger kan ses under naturbeskyttelse og indeholder også fredede kulturmiljøer.
Behov for planlægning i den kommende planperiode
Med udpegning af kulturmiljøerne i BYOMRÅDER er der tilføjet yderligere områder i forhold til de eksisterende kulturmiljøer i det åbne land. Der er dog fortsat behov for en mere finmasket og konkret kortlægning, afgrænsning og prioritering af kommunens væsentligste kulturhistoriske bevaringsværdier. Dette foretages bedst ved at udarbejde et kulturarvatlas, hvor de eksisterede udpegninger i vidt omfang også vil indgå. Et kulturarvatlas kan indeholde en kortlægning og oversigt over både enkeltbygninger, der kortlægges efter Miljøministeriets bevaringssystem SAVE, og bevaringsmæssige sammenhænge. Kortlægning og registrering af enkeltbygninger efter bevaringssystemet SAVE medfører krav om angivelse af bygningerne i kommuneplanen.
Et kulturarvatlas vil kunne præsentere kommunen i en interessant kulturhistorisk og arkitektonisk helhed. Atlasset vil være en god formidling af kommunens kulturmiljøværdier, og det vil være til nytte, både for personer med interesse for kommunen og som et værdifuldt redskab for administrationen i bestræbelserne på at forvalte kulturarven bedst muligt. Kulturarvatlasset vil danne grundlag for kommunens bestræbelser på at bevare de arkitektonisk bedste huse og bebyggede helheder, men arbejdet med atlasset vil samtidig give et indtryk af særlige behov for byfornyelse.
Samtidig vil et kulturarvsatlas være et redskab til at fremme de sundhedspolitiske målsætninger, dels om høje krav til arkitektur og kvalitet i udførelse og vedligeholdelse i både land-, by- og erhvervsområder, dels om at sørge for at borgerne oplever kvalitet i bydelene. Det bør derfor overvejes, om der i den kommende planperiode eller ved næste kommuneplanrevision skal udarbejdes et kulturarvsatlas.
Baggrund for mål
Målet er redigeret som følge af udpegning af bevaringsværdige bygninger.