Redegørelse for geologi

I Kalundborg kommune findes et antal lokaliteter, som har en stor geologisk bevaringsværdi. Bevarelsen af disse områder spiller en central rolle i bibeholdelsen af et varieret landskab og i forståelsen af landskabernes dannelsesprocesser.

Udpegningens betydning

Retningslinjerne for de VÆRDIFULDE GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER skal sikre og beskytte disse udpegninger. De nationale geologiske interesseområder må ikke forringes ved at de sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller lignende. Det kan fx være ønskeligt at beskytte overgange mellem forskellige geologiske landskabsformer, så man kan se deres indbyrdes sammenhæng, eller det kan være nødvendigt at sikre, at smeltevandsaflejringer ikke graves bort i deres helhed.

Definition og oprindelse

Udpegningen tager udgangspunkt i kortlægning af de nationale værdifulde geologiske interesseområder udpeget af By- og Landskabsstyrelsen. Geologiske bevaringsværdier kan defineres som landskaber, herunder kystlandskaber, og natur- eller menneskeskabte profiler, hvis geologiske opbygning og fremtræden dokumenterer væsentlige træk af landets geologiske dannelse og de geologiske processer, der fortsat omformer landskabet.

Bevaringsværdierne kan fx være landskaber skabt af istidens gletsjere, eller kysterne, der er under stadig omformning. Det kan også være blotlagte profiler gennem nogle af de mange sedimenter, der sammen med grundfjeldet opbygger Danmarks undergrund. Geologiske profiler findes i naturlige kystklinter, hvor havet får lov at erodere frit, og i råstofgrave. Sjældne gange optræder naturlige profiler inde i landet, hvor de er eroderet frem af vandløb eller vinden.

De seks områder udpeget af den tidligere By- og Landskabsstyrelse (nu Naturstyrelsen) er:

  • Sejerø. Glacialt landskab med parallelle rækker af israndsbakker samt marineflader fra Stenalderhavet
  • Bjergsted-området Bjergsted Bakker og Bregninge Hedeslette. Glacialt landskabskompleks med Bjergsted Bakkers randmoræne og foranliggende Bregninge Hedeslette. Ud over landskabskomplekset er en del af Bregninge Hedeslette udpeget som regionalt graveområde. I disse områder bør det i forbindelse med efterbehandlingsplaner overvejes, om der kan udpeges geologiske profiler, som ønskes bevaret
  • Røsnæs. Glacialt landskab. Randmoræne, hvor der i landskabet kan genfindes flere isfremstød fra istiden Weichsel. I bunden af Kalundborg Fjord ligger Gisseløre, som er en midbay spit dannet af dynamiske kystprocesser
  • Reersø – Halleby Å – Musholm. Reersø og Musholm er moræneøer, som senere er eroderet og opbygget af kystdynamiske processer. Halleby Å – Fluviale og kystdynamiske processer som påvirker området. Udløbet fra Halleby Å er ændret mod syd
  • Vesterlyng, Stold og Ægholm. Vestelyng er et klitlandskab med aktive parabelklitter. Stold og Ægholm består af et kompleks af krumodder og tomboloer omkring småøer
  • Saltbæk Vig – Krageø. Saltbæk Vig kan betragtes som en lagune i forlængelse af Bregninge Hedeslette. Krageø er et vinklet forland, som er opbygget af strandvolde

Åmosen

Uden for kommunen er Store Åmose udpeget som GEOSITE, en af 38 udpegede områder i Danmark af international betydning. Store Åmose består af 16-20 meter søsediment og tørvemose og repræsenterer forandringerne fra en åben smeltevandssø til tørvemose. Udpegningen er begrundet i Åmosens betydning som klimaarkiv med både geologiske og arkæologiske interesser. Lille Åmose, Tissø samt Hallebyå-komplekset skal ses i denne sammenhæng dels som et forløb af smeltevandsfloder, dels som mindre søer og moser.

Området er ikke udpeget som værdifuldt geologisk interesseområde, da de geologisk mest interessante dele ligger uden for kommunen, men området rummer alligevel en stor fortælleværdi i forståelse af Nordvestsjællands geologiske historie.

Formidling

Geologien spiller en betydelig rolle i vores hverdag, selvom de fleste måske sjældent tænker over det. Udformningen af landskaber og jordbund er afgørende for dyre- og plantelivet, for menneskets bosætning igennem tiderne og udnyttelsen af de mineralske råstoffer. De geologiske lag afspejler desuden udviklingen i naturforholdene, herunder klimaet, op gennem Jordens historie. En bedre forståelse af de geologiske forhold, og landskabets dannelse, er med til at gøre vores naturoplevelser rigere. Det er derfor vigtigt, at man stadig kan opleve, undersøge og formidle den geologiske historie.

Formidling er er virkemiddel til beskyttelse af naturen og dermed de geologiske interesser, der er i området. Det er vigtigt at danne gode adgangsforhold, så det bliver muligt at opleve de værdifulde geologiske landskaber. Dette kan ske ved hjælp af farbare stier og trapper. Geologi kan formidles på mange forskellige måder, fx ved foldere og skiltning, hvilket er tilfældet ved Istidsruten (se beskrivelse nedenfor). Den skriftlige formidling kan suppleres med ture med professionelle naturvejledere. Geologien kan også spille en rolle i arbejdet med kommunens naturfagsstrategi, hvor geologisk interessante områder kan bidrage til naturoplevelsen og blive en del af det "fælles naturfaglige arvegods" for børn og unge i kommunen.

Cykel- og oplevelsesrute i et landskab skabt af is

Istidens formgivning af landskabet skaber en helt unik historiefortælling, som bindes sammen af en cykelrute, kaldet Istidsruten på hele 390 kilometer. Istidsruten er blevet til i et samarbejde mellem Odsherred, Kalundborg, Lejre, Sorø og Holbæk Kommune og seks oplevelsescentre. Istidsruten er en kombineret cykel- og oplevelsesrute, der løber gennem dele af Kalundborg kommune. Ruten går gennem landskaber, som istidens enorme kræfter har formet for flere tusinde år siden.

Ruten går gennem flere af de værdifulde geologiske interesseområder som fx områderne ved Halleby Å, Vesterlyng og Bjergsted Bakker. Sidstnævnte er intet mindre end et skoleeksempel på, hvordan en gletsjer former et landskab i løbet af dens generelle fremrykning og efterfølgende afsmeltning. Smeltevandssletten, randbakkerne og dødisområderne ses her i en fin sammenhæng. Nord for Bjergsted Bakker ligger en grusgrav. I nordvæggen kan man se et markant skifte fra smeltevandsslettens grove aflejringer i den nedre del til mere finkornet sand i de øverste 6-8 meter. De nederste, grove aflejringer stammer fra det smeltevand, der i kraftige strømme væltede ud under gletsjeren. Det finkornede, øvre lag er derimod fragtet ned fra isens overflade af små vandløb. Dette sted er sandsynligvis det eneste sted i Danmark, hvor man kan studere denne landskabskombination.