Redegørelse for Oversvømmelse og Erosion
Klimatilpasning - status og nye forudsætninger
Klima og klimatilpasning har været et tværgående emne i kommuneplanen siden 2009, hvor arbejdet med en klima- og energiplan blev igangsat.
Kalundborg Kommunalbestyrelse vedtog i 2014 en klimatilpasningsplan, der har dannet grundlag for indsatsen for at forebygge og afbøde skadevirkningerne af oversvømmelse og erosion som følge af klimaforandringerne.
Klimatilpasningsplanen og Bilag 1 til klimatilpasningsplanen indeholder "Indsatsbeskrivelser" for de udpegede geografiske indsatsområder. Løsningsmodeller til realisering af klimasikring beskrives for fysisk afgrænsede områder.
Link til Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 om Klimatilpasning.
Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 om Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg by.
I forhold til indsatser er følgende tilpasningsprojekter enten udført eller under forberedelse:
- Kalundborg havnepark/forhøjet bolværk (udført).
- Kystsikring langs vej Sejerø (delvist gennemført).
- Kærby Å ved Kalundborg (højvandssikring, sikring mod skybrudshændelser, tilpasning i forbindelse med industriområde). Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning samarbejder om et muligt klimatilpasningsprojekt ved området ved Kærby Å og et tilstødende lavbundsareal. Problematikken i Kærby Å, er at åen er under pres fra havet, nedbør samt vand fra oplandet. Der arbejdes på at finde en løsning, som ikke kun minimerer oversvømmelse fra åen, men som også forbedrer naturen og den fremtidige byudvikling (under forberedelse).
- Større kystbeskyttelsesprojekt ved Reersø dige- og pumpelag (under forberedelse).
- Arbejde med hydrauliske forhold og strategier for Tissø/Nedre Halleby Å herunder Sukkerkanalen (under forberedelse).
- Nyt dige- og pumpelag ved vandløbet "Holmen" ved Svallerup Strand (under forberedelse).
- Udvikling af erhvervsområdet Stejlhøj ved Kalundborg -regnvand og kloakering (under forberedelse).
- Kalundborg Forsynings arbejde med scenarier for regnvandshåndtering “5 landskaber” (under forberedelse).
- Medvirken i projektet DK2020 (et partnerskab mellem Realdania, KL og de fem regioner) som er et samarbejde om at udvikle lokale klimahandleplaner. Her skal arbejdes ud fra Parisaftalens målsætninger og med samme standard for klimatilpasningsplanlægning som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det internationale bynetværk C40 (under forberedelse).
Arbejdet med foreslåede indsatser den eksisterende klimatilpasningsplan, herunder indsatsbeskrivelserne i planens bilag 1 fortsættes.
I 2018 blev Planloven ændret således, at det blev gjort til et krav, at kommuneplanen skal:
- Udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion
- Indeholde retningslinjer for afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret anvendelse mv. i de udpegede områder
- Indeholde en redegørelse for udpegningen af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion
- Indeholde en redegørelse for, hvad der ligger til grund for retningslinjerne om afværgeforanstaltninger
- Indeholde en redegørelse for sammenhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger.
Udover ændringerne i Planloven er der i tiden fra vedtagelsen af klimatilpasningsplanen i 2014 og sidste kommuneplan udviklet nye værktøjer i form af Kystdirektoratets “Kystplanlægger” og Danmarks Miljøportals KAMP (Klimatilpasning- og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere) som understøtter arbejdet med klimatilpasning i forhold til oversvømmelser og erosion.
Klimascenarier
Konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes allerede nu og vil forventeligt kun blive værre i lang tid fremover.
På baggrund af femte hovedrapport fra FN´s klimapanel anbefaler staten anvendelse af to forskellige udledningsscenarier (RCP4.5 og RCP8.5), der afhænger af planlægningshorisonten. For planlægning for en tidshorisont frem mod 2050 anbefales RCP4.5-scenariet. Det kan også benyttes til planlægning på længere tidshorisonter, hvis der er begrænsede krav til robusthed, eller hvis et anlægsprojekt eksempelvis udvikles på en måde, hvor det kan være mere omkostningseffektivt at udbygge eller udvide hen ad vejen. For planlægning for en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5. Dette anbefales til planlægning, hvor der er meget høje krav til robusthed.
I forhold til at områdeudpegningerne i kommuneplanlægning skal sikre, at der ikke opbygges værdier og øget risiko på lang sigt tages i områdeudpegningerne udgangspunkt i RCP8.5 og 100 års hændelser i 2070. Kortet nedenfor (4.17.a) viser erosionsfare med 100 års hændelser. Akut erosion indikerer den erosionsfare, der opstår ved enkelte hændelser som følge af højvande og bølgepåvirkning, hvor imod den samlede erosion indikerer den erosion der kan forekomme frem til 2070.
Udpegning af områder med fare for oversvømmelse fra havvand
I 2050 forventes havspejlet omkring Danmark at stige med 0,3 m (± 0,2 m) i forhold til i dag. Frem mod år 2100 forventes havspejlet omkring Danmark at stige med 0,8 m (± 0,6 m) i forhold til i dag.
Med de bagvedliggende data og usikkerheder der kan ligge i klimascenarierne, udpeges områder med fare for oversvømmelse med udgangspunkt i en 100-årshændelse i 2070 (Kystplanlægger.dk). Disse områder med fare for oversvømmelse fra havet er stort set de samme som udpeget i klimatilpasningsplanen 2013. Afværgeforanstaltningerne ved konkret planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret anvendelse mv. i de udpegede områder vil afhænge af de konkrete situationer. Ved en konkret sag eller et konkret projekt i et udpeget område, skal nyeste viden, nye værktøjer og konkrete beregninger ligge til grund for valg af løsninger og udformning.
Der udpeges fortsat områder med fare for oversvømmelse i en klimatilpasningszone på op til 3 meter over nuværende havniveau. 3 meter svarer ca. til en 100-års stormflodshændelse i 2120, med den værst tænkelige permanente stigning i havvandstand på længere sigt.
Særligt byudvikling, særlige tekniske anlæg og evt. ændret anvendelse må forventes at eksistere i mere end 100 år.
Områder med fare for oversvømmelse fra nedbør
Kalundborg Forsyning A/S har kortlagt sandsynligheden for oversvømmelser fra spildevandssystemet som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg i forbindelse med ekstremnedbør i Kommuneplan 2017. I fælleskloakerede områder vil vandet bestå af kloakvand, i separatkloakerede områder af regnvand fra regnvandsledningen.
Som supplement til oversvømmelseskortene giver det statslige klimaværkstøj “KAMP” mulighed for at se mulige oversvømmelser i lavninger i terræn ved kraftig og længerevarende nedbør kaldet ”Bluespot”.
Om der rent faktisk samles vand i længere tid i disse lavninger, afhænger af drænforhold og jordbundstype og selvfølgelig af regnens intensitet og varighed.
Kortene viser derfor ikke, om der er et reelt problem i det pågældende område, men det kan give en pejling af, hvor der kan være behov for at undersøge området nærmere, fx i forbindelse med kommende planlægning i udpegede områder.
Områder med fare for oversvømmelse fra vandløb
Klimazonen op til kote 3 m over havet omfatter også områder med fare for vandløbsrelaterede oversvømmelser.
Områder med fare for grundvandsstigning
Oversvømmelse kan også komme nedefra. Det terrænnære grundvand er mange steder stigende. Det sker f.eks. som følge af de generelt øgede regnmængder, sløjfning af dræn og et generelt lavere vandforbrug. Terrænnært grundvand kan derfor skabe problemer i bebyggelser, hvor der ikke er taget højde for dette eller reducere effektiviteten af etablerede klimatilpasningsanlæg. Der er ikke foretaget udpegninger af områder med risiko forårsaget af terrænnært grundvand, da det nuværende tilgængelige datagrundlag er for mangelfuldt. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er risiko forbundet med dette, og ny planlægning bør derfor altid indeholde krav om, at de lokale forhold ift. terrænnært grundvand undersøges.
Udpegning af områder med fare for erosion
Kalundborg Kommune har ca. 197 km kyststrækning. Kystdirektoratet har i kystplanlægger.dk bl.a. udarbejdet en landsdækkende kortlægning af erosionsfare i kystområderne frem til 2120.
Udpegede områder i kommuneplanen hvor der er fare for erosion, er de områder som i Kystdirektoratets kystplanlægger svarer til erosionsfaren i 2070 ved en 100-årshændelse.
Kystdirektoratet har inddelt kyststrækningerne i Danmark i nogle hovedstrækninger hvor Kalundborg Kommune er omfattet af hovedstrækning S1 - Sjælland Vest som omfatter Slagelse, Kalundborg og Odsherred kommuner og afgrænses i vest mod Kattegat og Storebælt. Link til Kystplanlægger.dk
Hovedstrækningen er underopdelt i delstrækninger, som er inddelt på baggrund af de kysttekniske (hydro-morfologiske) forhold i området. Delstrækninger kan gå på tværs af kommunegrænser. Retningslinjerne er baseret herpå.
Kalundborg Kommune er omfattet af 4 delstrækninger. Delstrækningerne er underopdelt i strategistrækninger på baggrund af en risikovurdering, dvs. hvor der også indgår en vurdering af skadesrisiko. For hver strategistrækning er udarbejdet vejledende forslag til strategier for håndteringen af risikoen på kort sigt (20 år), mellemlangt sigt (50 år) og lang sigt (100 år). For de forskellige tidsperspektiver er anført en strategi, der enten går ud på at acceptere en stigning i risikoniveauet eller reducere risikoen til et acceptabelt niveau. Accept af et stigende risikoniveau forudsætter tilpasning gennem planlægning eller parathed i lokalområdet og at sårbarheden ikke øges. Reduktion af risikoen indebærer beskyttende tiltag suppleret af forebyggende tiltag, planlægning og parathed til at opnå høj robusthed.
Reduktionsforanstaltninger kan iværksættes af private lodsejere eller kommunen. Reduktion anbefales i følgende områder:
Område |
20 år |
50 år |
100 år |
Kirke Helsinge Strand |
|||
Reersø |
Højvandsbeskyttelse - dige/klitlandskab |
Højvandsbeskyttelse, erosionsbeskyttelse - dige/klitlandskab |
Højvandsbeskyttelse, erosionsbeskyttelse - dige/klitlandskab |
Horsfoldskær/Bjerge Sydstrand |
|
Højvandsbeskyttelse -dige/klitlandskab |
Højvandsbeskyttelse -dige/klitlandskab |
Bjerge Nordstrand |
Højvandsbeskyttelse - dige | ||
Kalundborg By, del af Røsnæs (Nyvænget-Kohorn) |
Højvandsbeskyttelse -højvandsmur, sluse |
Højvandsbeskyttelse -højvandsmur, sluse, klitlandskab |
Højvandsbeskyttelse -højvandsmur, sluse |
Nostrup Sandlodder-Røsnæs Fyr |
Erosionsbeskyttelse -kystfodring |
||
Sommerhusområderne Svenstrup Overdrev og Vollerup Overdrev |
Erosionsbeskyttelse - kystfodring |
Erosionsbeskyttelse -kystfodring |
|
Fra Svenstrup Overdrev til Bregninge Å |
Højvandsbeskyttelse - sluse, dige |
||
Vesterlyng Strand til Starreklinte |
Erosionsbeskyttelse -kystfodring |
Erosionsbeskyttelse -kystfodring |
|
Sejerø |
Erosionsbeskyttelse -kystfodring |
Retningslinjerne for afværgeforanstaltninger tager udgangspunkt i de afværgeforanstaltninger, der fremgår i Kystdirektoratets ”Kystplanlægger”. Det er ikke et krav, at afværgeforanstaltninger absolut skal benyttes eller at forslagene er ensbetydende med at der per automatik gives tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Alle kystbeskyttelsesprojekter kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.
Forholdet til nabokommuner
I arbejdet med at afværge skader fra oversvømmelse og erosion på tværs af kommunegrænser er det vigtigt, at kommunerne Odsherred, Holbæk, Sorø, Slagelse og Kalundborg løbende er i dialog og partnerskab for solid forankring og effekt.
Det vurderes, at der ikke aktuelt er afværgeforanstaltninger der direkte vil påvirke nabokommuner. Der vil blive høring og koordinering med nabokommuner, såfremt der skulle opstå behov.
Generelle rammebestemmelser
I afsnittet om de ”Generelle rammer for Kalundborg Kommune” under kommuneplanens rammer er beskrevet principper for regnvandshåndtering. og håndtering af oversvømmelse fra havet i hovedstrukturen samt i de generelle rammer for hele kommunen. Der er i de generelle rammer lavet en beskrivelse om, at der ved ny planlægning i indsatsområderne, skal etableres afværgeforanstaltninger, der tager højde for risiko for oversvømmelse og erosion.