Redegørelse for skovrejsning

Det er ifølge Danmarks nationale Skovprogram, 2018, målet, at skovarealet skal forøges således, at skovlandskaber udgør 20-25 % af landets areal inden udgangen af det 21. århundrede. For at nå dette mål skal der identificeres og udlægges flere skovrejsningsområder på egnede lokaliteter, primært i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynærhed, således at skovrejsningsaktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsområderne. Skovprogrammets andet langsigtede mål er, at frem mod 2040 har mindst 10 pct. af Danmarks samlede skovareal natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Formålet med at udpege skovrejsningsområder er at sikre, at privat og offentlig skovrejsning i højere grad finder sted, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt.

Formålet med skovrejsning er mangesidet, blandt andet fremme af træproduktion, friluftsliv, biodiversitet, miljøbeskyttelse og energi, der kan fornys. Når der anlægges ny skov, bidrager det til at beskytte grundvandet, ligesom skoven kan tilgodese naturen og skovens dyr og blive et rekreativt åndehul.

Ved offentlig skovrejsning lægges stor vægt på at skabe gode rammer for friluftslivet, gerne i nær tilknytning til bymæssig bebyggelse. Skovene skal desuden medvirke til at sikre en større binding af CO2, beskyttelse af grundvandet og tilbageholdelse af nedbør fra skybrud.

En fotomåling fra 2012 viser, at der er ca. 5320 ha skov i Kalundborg Kommune, hvilket svarer til ca. 9 % af kommunens samlede areal. I 2021 er dette areal ikke blevet øget væsentlig, og det vurderes, at skovene stadig udgør ca. 9 % af kommunens samlede areal. Skovene i kommunen er koncentreret i den nordøstlige del omkring Bjergsted Bakker, øst for Tissø samt på Asnæs og Røsnæs.

Hvis Kalundborg Kommune skal nå målet om 20 % skovareal, svarer dette til en forøgelse fra 5.320 ha til ca. 12.000 ha.

Retningslinjernes betydning

SKOVREJSNING ØNSKET-områder er de områder, der ud fra en generel betragtning, er de optimale områder til skovrejsning. I SKOVREJSNING UØNSKET-områder kan der som udgangspunkt ikke plantes skov. 

De udpegede SKOVREJSNING ØNSKET-områder er grundlaget for lokaliseringen af den statslige skovrejsning, idet nye statsskove skal placeres inden for disse. 

Skov der rejses med støttemidler bliver pr. automatik fredskov, der skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov såsom moser, heder, enge o.l. Således har skovene stor betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, sikring af rent drikkevand og styrkelsen af befolkningens friluftsliv.

Udpegningen til SKOVREJSNING ØNSKET område forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil. Områdets status som skovrejsningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning, da det er vigtigt at afveje forskellig interesser. Kommuneplanen angiver områder, hvor der er forbud mod tilplantning/skovrejsning uønsket, og er i den forbindelse bindende for lodsejeren.

Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det, give tilladelse til skovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Kommunen kan således, på baggrund af en konkret ansøgning og efter en nærmere vurdering, tillade tilplantning af mindre dele af minusområderne. Kommunen følger her en restriktiv praksis. Hvis Kalundborg Kommune kan give tilladelse til skovrejsning inden for et område, hvor skovrejsning er uønsket, er der mulighed for at få tilskud til privat skovrejsning. Tilskudsordningerne administreres af Landbrugsstyrelsen.

Ved ansøgning om skovrejsning i SKOVREJSNING ØNSKET-område, der samtidig er udpeget som råstofinteresseområder, skal Regionen først vurdere, om skovrejsning er i konflikt med de pågældende råstofinteresser.

Indpasning af skove i landskabet

Som det fremgår af retningslinjerne skal eventuel ny skov tage hensyn til landskabet og udsigter over Storebælt, Sejerøbugten m.v. Det betyder, at selvom et område er udpeget som SKOVREJSNING ØNSKET, kan det vise sig ved en konkret anmeldelse og sagsbehandling, at der er hensyn, som betyder, at det anmeldte skal justeres for at være landskabeligt indpasset og i overenstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen.

Vurderingen af om en skov er landskabeligt indpasset, skal tage udgangspunkt i beskrivelserne af de specifikke landskabskarakterområder.

Skovbyggelinjer

For alle statsejede skove samt for privatejede skove på over 20 ha gælder, jf. naturbeskyttelsesloven, en skovbyggelinje på 300 meter. Det vil sige, at der inden for en afstand af 300 meter fra skoven i de fleste tilfælde ikke må placeres bygninger, campingvogne og lignende. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra skovbyggelinjerne.

Skovrejsning i forhold til Vejlovens bestemmelser

Det forudsætter en dispensation i henhold til Vejlovens §40, stk. 2, såfremt der ønskes skovrejsning indenfor vejbyggelinjen langs statsvejnettet. Hvorvidt der kan rejses skov indenfor vejbyggelinjen, beror på en konkret vurdering.

Definition og oprindelse

Områder, hvor skovrejsning er ønsket, udgjorde under forrige kommuneplan (2013) ca. 6.300 ha. I forbindelse med Kommuneplan 2017-2028 er der udpeget flere områder, hvor skovrejsning er ønsket. Det tilføjede areal er på ca. 3.000 ha. Det samlede areal for områder, hvor skovrejsning er ønsket, udgør herefter ca. 9.300, hvilket svarer til ca. 15 % af Kalundborg Kommunes samlede areal. Sammenlagt med eksisterende skov (9%) bliver det i alt 24 %. Der er i den gældende kommuneplan ikke ændret i udpegningen.

Arealerne er udpeget ud fra hensyn til bynærhed, grundvandsbeskyttelse, naturforbedring og landskabelige interesser. Der er derfor udpeget SKOVREJSNING ØNSKET-områder omkring centerbyerne og så vidt muligt større landsbyer og sommerhusområder. Hensynet til grundvandbeskyttelsen betyder, at der i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og Nitratfølsomme Indvindingsområder for Grundvand er udlagt arealer, der ikke nødvendigvis er bynære.

Kalundborg kommune har et forholdsvist beskedent skovareal i forhold til andre dele af landet og i særdeleshed i forhold til den nationale målsætning. Ud over arealer med ovennævnte interesser er der derfor udpeget SKOVREJSNING ØNSKET- områder, hvor der traditionelt har været en stor andel skov og skoven derfor er en væsentlig del af landskabsbilledet. Dette gør sig især gældende i den østlige, kuperede del af kommunen.

I Kalundborg kommune udgør SKOVREJSNING UØNSKET-områder, ca. 23.000 ha.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og planmæssige interesser. Beskyttede naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet af beskyttelseslinjer er desuden sikret mod tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Fredede områder og områder, hvor fredning er under forberedelse, indgår i områderne.

Områder, der er udpeget som råstofgraveområde, er også udpeget som SKOVREJSNING UØNSKET.

Anlægsområder, herunder vejtraceer og ledningstraceer, er ligeledes defineret som negativområder, hvor skovrejsning er uønsket. Endelig er de fleste områder, der er udpeget som beskyttelsesområde omkring kirkerne (Kulturhistoriske bevaringsværdier) og udvalgte kulturmiljøer, udlagt til SKOVREJSNING UØNSKET. Hvis der indenfor områder med kulturhistoriske bevaringsværdier er udlagt områder til SKOVREJSNING ØNSKET, er det konkret vurderet, at en eventuel tilplantning ikke vil skæmme eller hindre et værdifuld indkig til kirken, men det kan dog være nødvendigt at tilpasse det konkrete projekt for bl.a. at sikre væsentlige indsigtskiler til kirkerne.

Skovrejsning og grundvand

Skovrejsning er velegnet som grundvandsbeskyttelse, da det effektivt beskytter vores grundvand mod nedsivning af pesticider og nitrat. Hvor effektiv beskyttelsen er, afhænger af flere forhold blandt andet, hvilken type skov og skovdrift, der er tale om, men også jordbundsforhold og hidtidig anvendelse af arealet har betydning.
Hvor stor en del af nedbøren, der faktisk ender i grundvandet, afhænger af nedbørens fordeling over året, jordbundsforhold, dræning, vegetationstype og vegetationens dækningsgrad. Bestemmelse af den nøjagtige grundvandsdannelse på en lokalitet kræver derfor meget omfattende målinger, og grundvandsdannelsen kan desuden variere meget fra år til år.

Det gennemsnitlige forbrug af pesticider i danske skove er meget begrænset i forhold til landbrugets pesticidforbrug. Det lille forbrug i skovene mindsker risikoen for, at der siver rester af pesticider ned i grundvandet. Brugen af pesticider varierer og afhænger af den valgte skovtype og drift.
Risikoen for udvaskning af nitrat under de nye skove vil falde hurtigt, efter at træerne er plantet. Især i de allerførste år efter skovrejsningen vil nitratudvaskningen dog kunne være høj. Næsten lige så stor som ved fortsat landbrugsdrift. Men når først træernes rødder og trækroner er så store, at de dækker arealet nogenlunde – dvs. ca. 2-4 år efter plantning – så er nitratudvaskningen meget lavere end under landbrugsjord.

Ved at samkøre data fra en række forskellige kilder er det muligt at identificere de områder, hvor rejsning af ny skov yder den størst mulige beskyttelse af grundvandet. Områder med særlige drikkevandsinteresser er beskrevet i temaet GRUNDVAND.

Skove og biodiversitet

Etablering af skov kan både ske ved tilplantning, såning og selvsåning – og kombinationer af disse. En billig metode er at etablere en regulær succesionsskov som i princippet betyder, at man lader et område passe sig selv, og efterhånden vil det så springe i skov. Ved tilplantning og såning af skov vil der være forskellige metoder, som i større eller mindre grad øger naturkvaliteten. Det er således ikke lige meget, hvordan en skov etableres, hvis den skal bidrage til at løse udfordringer i forhold til biodiversitet. Variation, lysninger og uregelmæssighed giver flere nicher og er i sig selv med til at forbedre biodiversiteten.