Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2021-2032 for udvidelse af bymidteafgrænsningen i Gørlev

Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2021-2032 For udvidelse af bymidteafgrænsningen i Gørlev.
Dette tillæg er udarbejdet med henblik på, at muliggøre lokalplanlægningen for et butiksområde ved Kirkevangen i Gørlev.


1. Indledning 

Baggrund
På baggrund af en anmodning fra projektudvikler om etablering af et butiksområde på hjørnet af Kirkevangen/Gørlev Landevej i Gørlev, har Kalundborg Kommunes Teknik– og Miljøudvalg på møde den 7. januar 2021, pkt. 13, besluttet at igangsætte planarbejde for hhv. kommuneplantillæg og lokalplan.

Kalundborg Kommune har i foråret 2021 indkaldt ideer og forslag med henblik på at udvide bymidteafgrænsningen i Gørlev og dermed give mulighed for planlægning for centerformål langs med gaden Kirkevangen.

Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde G1.BL02, som giver mulighed for blandet bolig, service og forretninger.

At planlægge for yderligere dagligvarebutikker langs Kirkevangen, forudsætter, at der skabes den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan. Det betyder at lokalplanområdet skal ligge inden for bymidteafgrænsningen, da der er begrænsede muligheder for at etablere dagligvarebutikker uden for bymidteafgrænsningen.

Planloven åbner mulighed for at ændre afgrænsningen af Gørlevs bymidte, hvis en række krav opfyldes. Følgende fire særlige forhold skal bl.a. belyses (jf. planlovens § 11e, stk. 6):

  • en vurdering af og en begrundelse for behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse
    til butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscenteret

  • en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i bymidten eller bydelscenteret, og en begrundelse for, hvorfor det pågældende område eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten eller bydelscenteret,

  • oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur, og

  • en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller bydelscenteret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter samt parkeringsmuligheder.

Projektudviklers rådgiver har udarbejdet en detailhandelsredegørelse for ændret afgrænsning af Gørlev bymidte, som beskriver bymidtens udvidelse og belyser dens konsekvenser.
Se detailhandelsredegørelsen


Formål
Formålet med kommuneplantillæg nr. 1 er at ændre Gørlevs bymidteafgrænsning som vist på fig.1. med afsæt i det eksisterende centerområde G1.C01, til at omfatte ejendomme langs Kirkevangen frem til Gørlev Landevej.

Med tillægget overføres hele rammeområde G1.BL02 og del af G1.B08, G1.B12 og G1.OF04 i Kommuneplan 2021-2032 således til nyt rammeområde G1.C01 med tilknyttede bestemmelser.


Området

Udvidelsen af bymidten afgrænses langs Kirkevangens nordvestlige
forløb af boligområder, kirke og dagligvarebutik og langs den sydøstlige side af boligområde, efterskole, daginstitution og ubebyggede arealer. Mod sydvest afgrænses området af Gørlev Landevej.


Fig. 1 - Udvidet bymidteafgræsning og ny kommuneplanramme G1.C01


2. Redegørelse

Kommuneplantillæg nr. 1 medfører følgende ændringer:

G1.B08, Boligområde
Ny afgrænsning af centerområde G1.C01 erstatter den sydøstlige del af rammeområde G1.B08. Som konsekvens kan der blive etableret erhverv imellem boligområde og Kirkevangen og der kan bygges op til 12,5 m højde mod Kirkevangen i stedet for 8,5 m. og med bebyggelses% på 75% i stedet for 30%.

G1.B12, boligområde
Ny afgrænsning af centerområde G1.C01 erstatter del af rammeområde G1.B12. Som konsekvens kan der blive etableret erhverv imellem boligområde og Kirkevangen og der kan bygges op til 12,5 m højde mod Kirkevangen i stedet for 8,5 m. og med bebyggelses% på 75% i stedet for 40.

G1.OF04, Kirke, kapel, kirkegård
Ny afgrænsning af centerområde G1.C01 erstatter den østlige del af rammeområde G1.OF04 for så vidt angår Kirkevangens vejareal.

G1.BL02, Blandet bolig og erhverv
Ny afgrænsning af centerområde G1.C01 erstatter hele rammeområde G1.B08. Som konsekvens kan der bygges op til 12,5 m højde mod Kirkevangen i stedet for 8,5 m. og med bebyggelses% på 75% i stedet for 50%.

Ny Kommuneplanramme
Fig. 1 viser den nye afgrænsning af centerramme G1.C01, som videreføres med uændrede rammebestemmelser.

Planlægningsmæssig begrundelse
Jf. Kalundborg Kommuneplan 2021 kan bymidtens sammenhængende afgrænsning udvides med udgangspunkt i Planlovens fokus på tilstedeværelsen og koncentration af centerrelaterede funktioner som butikker.

Kommuneplantillæg nr. 1 udlægger nyt område til centerformål og udvider dermed Gørlevs bymidteafgrænsning.
En ændret afgrænsning af Gørlev bymidte vil tilvejebringe muligheder for, at handelslivet kan udvikles i akserne; Algade, Østerled og Kirkevangen. Se Detailhandelsredegørelse og konsekvensvurdering

Miljøscreening
I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget er der foretaget en screening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Konklusionen på screeningen er, at planforslaget på baggrund af screeningen ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor det ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Eftersom der er tale om en ændring af områdets anvendelse vil der naturligt være påvirkninger i forhold til status quo. Det vurderes dog, at der er tale om mindre væsentlige påvirkninger, som kan afhjælpes gennem en nærmere planlægning og relevante tilladelser fra andre myndigheder. Screeningen udpeger følgende særlige fokuspunkter i planlægningen:

  • Trafikale forhold
  • Støj
  • Håndtering af regnvand

3. Retningslinjer

Kommuneplanen indeholder mål og retningslinjer for detailhandelen og Gørlev bymidte. Det beskrives her, at det er Kommunalbestyrelsens mål, at de afgrænsede bymidter fastholdes og udvikles som byernes centrum med et alsidigt udbud afserviceforsyning og butikker til betjening af byen. Det fremgår også, at butikker i byernes butikscentre skal placeres inden for by-midteafgrænsningen. Retningslinjen bibeholdes, men kort nr. 2.4.D for Gørlev ændres med den nye bymidteafgrænsning.


4. Rammebestemmelse

Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2021 ændrer delvis rammeområde G1.B12, G1.OF04 og G1.B08 for så vidt angår området, som omfattes af det nye centerområde og ændrer hele rammeområde G1.BL02 til alle at omfatte eksisterende G1.C01 med følgende rammebestemmelser:

 

Rammeomr.

G1.C01

Gl. rammenr.

Hele G1.BL02 og del af G1.B08, G1.B12 og G1.OF04.

Distrikt

G1 Gørlev. Gørlev by

Anvendelse generelt

Centerområde

Områdets anvendelse

Blandet bebyggelse. Der kan omdannes/ bygges nyt butiksareal inden for en ramme på 3.500 bruttoetagemeter, maks. Butiksstørrelse er 2.000 bruttoetagemeter for udvalgsvare og 3.500 bruttoetagemeter for dagligvare.

Zoneforhold

Byzone

Fremtidige zoneforhold

Byzone

Maks. Bebyggelsesprocent

75

Maks. Bygningsrumfang i forhold til grundareal

 

Maks. Etager

2,50

Maks. Bygningshøjde (m)

12,50

Bebyggelsesforhold i øvrigt

Renovering mv. skal tage hensyn til oprindelig byggestil og væsentlige arkitektoniske træk. Gadekarakter med randbebyggelse skal fastholdes. Maks. Bebyggelsesprocent er 75 forudsat en god helhedsløsning.

 

Miljøforhold

Miljøklasse 1-3. Bydelens miljøkvaliteter skal videreudvikles med beplantning og godt byudstyr.

Infrastruktur (vej, stier og trafikforhold)

 

Friarealer og beplantning

 

Andet

Bygninger af værdi for kulturmiljøet skal så vidt mulig bevares. En del af området er omfattet af værdifuldt kulturmiljø nr. 309-2 Stationsbyen Gørlev. Nære kirkeomgivelser er omfattet af fredning. En del af området er omfattet af kirkebyggelinje.

 

Følgende nyt rammeområde bliver udlagt i tillægget:

G1.C01 - Gørlev by