Karakteristik af Gørlev Planområde
Planområdet på 6.926 ha strækker sig fra Jammerland Bugt og Musholm Bugt ved Storebælt til Bøstrup Å og en række moser syd for Tissø. Landskabet er overvejende fladt bortset fra den sydlige del hvor dødisbakkerne rejser sig omkring Drøsselbjerg.
Gørlev er lokalcenterby i planområdet, der har ca. 5.600 indbyggere. Heraf bor ca. 2.500 i Gørlev.
Ud over at fungere som lokalcenter for bl.a. de kommunale serviceydelser forsyner Gørlev også en stor del af kommunens sommerhuse, beliggende langs Storebæltskysten.
Landskab og natur
Landskabet er varieret med bølget til fladt og lavtliggende terræn med jordbrug og moser. Langs Halleby Å kiler moser, Bjerge Enge og de lavtliggende områder ved Flasken sig ud til kysten. Disse arealer har, som Bøstrup å og de tilgrænsende moser ved Jødeland, Ulstrup og Rye, status som internationalt naturbeskyttelsesområde af stor ornitologisk og botanisk værdi.
Stærkt kuperede terræner skyder op mellem de lavereliggende områder langs kysterne. Her stiger Urhøj ved Bjerge op med 55 m som det højeste punkt. Områder Dalby og Drøsselbjerg udgør også markante landskabsformationer med høje klinter langs kysten.
Nogle af de ældre sommerhusområder har præg af granplantager, men ellers rummer planområdet ikke større træbevoksede arealer eller skove.
Gørlev byområde
Byens oprindelige karakter af agrar kirkelandsby (16 gårde i 1682) er i dag næsten helt fortrængt af stationsbypræget, som i dag gør byen til et sjældent harmonisk eksempel på en levende stationsby med mange velbevarede træk fra den lange udvikling.
Gørlev station er anlagt 1898, da Slagelse-Værslev-banen blev etableret. Strækningen Høng-Gørlev var godsbane helt frem til o. 1990, men stationen og banen Gørlev-Værslev blev nedlagt i 1971. Allerede før 1898 var der dog sket en vis bydannelse, især langs Kalundborg-vejen nord for vejgaffelen. I 1896 fandtes: farveri, bageri, købmandshandel, maskinfabrik og andelsmejeri samt (sydvest for byen) en vindmølle. Med baneanlægget opstod en vis bebyggelse
Efter jernbanens åbning i 1898 udvikledes byen ved stationen og der opstod en vis bebyggelse øst for og omkring stationen med hotel, valgmenighedskirke, apotek m.v.
Øvrige byzonebyer
Andre byzonebyer udgøres af Kirke Helsinge og Reersø. Her findes tidstypiske parceludstykninger fra 1960-erne og frem samt enkelte tæt-lave bebyggelser.
Reersøs gamle landsby skiller sig ud som en uudflyttet landsby med særdeles velbevarede gamle gårde og huse – det ene med et lille museum.
Planområdet rummer afgrænsede landzonelandsbyer: Bakkendrup, Rye, Vinde Helsinge, Dalby, Mullerup og Drøsselbjerg.
Kulturmiljøer og kulturarv
Sukkerfabrikken og stationen har været afgørende for Gørlevs udvikling og er udpeget som værdifulde kulturmiljøer, ligesom den centrale del af Gørlev som har typisk stationsbypræg. Derudover er Mullerup Havn samt dele af Kirke Helsinge, Mullerup og hele Reersø by udpeget som værdifulde kulturmiljøer, hvor helheden i bymiljøet skal bevares. Reersø by og størstedelen af Reersø-halvøen samt området langs kysten til Ornum Strand er også udpeget som et sammenhængende kulturmiljø.
Planområdet indeholder mange fredede fortidsminder med en særlig koncentration ved Dalby, hvor også den kendte, åbne Rævehøj ligger. Kirkerne i Kirke Helsinge og Drøsselbjerg er omgivet af fredning.
Infrastruktur
Gennem planområdet, tangerende Gørlev, løber Slagelse-Kalundborg landevejen, som den væsentligste færdselsåre. En sekundær landevej er forbindelsen Slagelse/Korsør–Mullerup–Kirke Helsinge–Gørlev.
Gørlev havde tidligere jernbaneforbindelse til Slagelse og Værslev. Nu anvendes sporene mellem Gørlev og Høng til veteranbane.
Ved Mullerup og på Reersø ligger mindre havne, overvejende med lystbåde. På Reersø anvendes havnen også til erhvervsfiskeri og er knyttet til en virksomhed med havbrug.
Besøgsmål og turisme
Faciliteterne inden for fritid og turisme er naturligt koncentreret langs kysten og i det nærliggende kystlandskab. De smukke kyster med gode sandstrande, SOMMERHUSOMRÅDERNE og Reersø udgør de væsentligste rekreative steder i Gørlev-området. Derudover er Naturpark Åmosen i den nordlige del et attraktivt område for naturinteresserede.
Planområdet rummer kommunens største overnatningskapacitet i form af større og mindre SOMMERHUSOMRÅDER ved Storebæltskysten, flere mindre og mellemstore hoteller og kroer, ikke mindre end fire campingpladser, to lystbådehavne og en række feriekolonier og B&B-overnatninger.
Erhverv
Gørlev er beliggende øst for rute 22 og har dermed nem adgang til overordnet infrastruktur. Erhvervsområder i den nordlige del af Gørlev har adgang til Gørlev Landevej via Kalundborgvej. Erhvervsområderne i Gørlev syd og øst har adgang til Gørlev Landevej via omfartsvejen. Erhvervsområderne for det tidligere Gørlev sukkerfabrik er beliggende midt i Gørlev by og adgangsvej er gennem boligområder. Dette er ikke hensigtsmæssigt og der planlægges således for en gradvis reduktion af erhvervsaktiviteterne i disse områder.
Der er gode muligheder for erhvervsudvidelser i Gørlev syd og øst med adgang via omfartsvejen og dermed benyttelse af eksisterende infrastruktur. Erhvervsområder med adgangsvej via omfartsvejen vil ikke gå gennem boligområder og dermed vil erhvervsområderne have en bedre lokalisering i Gørlev.
I de mindre bysamfund i Gørlev planområde er der erhvervsarealer til lettere erhverv eller områder til blandet bolig og erhverv til lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder.