På hver ejendom skal der være det nødvendige antal p-pladser til dækning af ejendommens parkeringsbehov. I lokalplanen kan det fastlægges, at parkeringsbehovet for flere ejendomme løses ved etablering af fælles parkering eller gennem nærmere fastsatte helhedsløsninger i relevant nærhed.
Ved opførelse eller indretning af bebyggelse til særlige formål kan Kommunalbestyrelsen tillade, at kravene til parkeringsdækningen reduceres. Det gælder også, hvor bebyggelsen har en særlig beliggenhed, som kan begrunde en reduktion.
Ved etablering af nye p-pladser bør der etableres pladser, der kan forsynes med elstik til elbiler i overensstemmelse med gældende bekendtgørelser.
Det skal så vidt muligt tilstræbes at etablere grønne parkeringspladser. Parkeringarealer til flere end fire biler skal indrettes med omgivende levende hækplantning. Større parkeringsarealer til mere 20 biler skal opdeles i sektioner, adskilt af hækplantning og grupper af træer. De parkeringsflader, der ved parkering ikke benyttes som ud- og indstigningsareal, skal gives en grøn overflade i form af græsarmeringssten eller lignende.
Ved større parkeringspladser til mere end 40 biler, hvor der indrettes parkering i begge vejsider, skal der etableres sikre passager over vejarealet og mellem parkeringspladser, der støder op til hinanden.
Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal der sikres et tilstrækkeligt antal parkeringsmuligheder på ejendommen, som fastlægges i en evt. byggetilladelse. Der skal som hovedregel opnås minimum følgende antal p-pladser på egen grund:
Boliger
- 2 p-pladser pr. åben-lav bolig
- 1,25 p-plads pr. tæt-lav bolig
- 1 p-plads pr. etagebolig
- 0,25 p-plads pr. ungdoms- og ældrebolig
For punkt 2-4 gælder, at et antal p-pladser skal udformes i overensstemmelse med bygningsreglementet til personer med handicap og af bevægelseshæmmede.
Butikker
- 1 p-plads pr. 40 m2 bruttoetageareal dagligvarebutik
- 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal special- og udvalgsvareforretning (herunder til butikker med særligt pladskrævende varer)
Erhverv
- 1 p-plads pr. 75 m2 bruttoetageareal adminstrations- og servicepræget virksomhed
- 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal engros- og oplagsvirksomhed, lager, værksted m.m.
Hoteller
- 1 p-plads per 75 m2 bruttoetageareal
Andre bygninger
- 1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal for institution, udstilling og kulturformål
Se i øvrigt rammebestemmelser for grundvand.
Generelle rammebestemmelser for tværgående emner
Se indholdet i emnerne ved at vælge dem i tabellen nedenunder.