K03.R11 - Kalundborg nord-vest
-
Rammeområde
K03.R11
-
Plannavn
Kalundborg nord-vest
-
Anvendelse
Rekreativt område
-
Specifik anvendelse
Større rekreativt område, Stianlæg, Naturområde, Nærrekreativt område, Beplantning, Regnvands- og klimaanlæg, Tekniske anlæg
-
Fremtidig zonestatus
Byzone
-
Områdets anvendelse
Mose, naturområde, bevoksninger, grønninger, græsmarker, rekreative aktiviteter og stier mv.
-
Bebyggelsesforhold i øvrigt
Den videre udvikling som rekreativt område skal tage hensyn til de landskabelige kvaliteter, terræn og bevoksning, fortidsminder mv. Området skal som hovedregel friholdes for bebyggelse. Der kan tillades enkelte mindre bygninger/overdækninger, som har til formål at understøtte områdets rekreative anvendelse eller som har til formål at understøtte områdets afgræsning med kvæg.
-
Friarealer og beplantning
Mosen bevares som naturområde. Det øvrige område skal udvikles som rekreative arealer med beplantning og åbne arealer med mangfoldighed i fauna og gode betingelser for det vilde dyreliv. Der må etableres regnvandsløsninger såsom regnvandsbassin(er), grøfter, render og lignende såvel som rørlagte løsninger for at kunne håndtere regn- og overfladevand fra boligområderne og de grønne områder. Regnvandsbassin(er) skal gives et natuligt udseende, som bidrager positivt rekreativt og naturmæssigt til området. Naturområdet skal bidrage positivt til det omgivende boligområde ved at skabe grønne kiler mellem boliggrupperne. Der kan terrænreguleres med det formål at få indarbejdet nærtliggende boliggrupper, stier og servicevej og lignende så naturligt i terrænet. Det forudsættes, at terrænet gives et naturligt udseende med bløde kurver. Hvor der er registreret markfirben skal der etableres en sikkerhedszone med tiltag, som kan gavne markfirbenene, eksempelvis træstammer, grusbunker m.v. (jf. Naturstyrelsens Forvaltningsplan for Markfirben). Der skal plantes æbleroser og hunderoser i sikkerhedszonen til markfirbenenes levesteder.
-
Infrastruktur (veje, stier og trafikforhold)
Stier skal anlægges som led i udvikling af områdets rekreative rolle. Der skal etableres servicevej til nyt regnvandsbassin. Servicevejen skal sammentænkes med det øvrige stinet.