Kalundborg by

Billede af Kordilgade

Kalundborg Kommune vil fortsat satse på Kalundborg by som kommunens vigtigste detailhandelsby. Der skal skabes mulighed for udvikling af handelslivet og de øvrige tilbud, så der også fremover skabes en attraktiv bymidte.

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • styrke Kalundborgs betydning som detailhandelscentrum i konkurrence med andre større centre

  • Kalundborg by skal fastholdes og videreudvikles som en attraktiv bymidte med et varieret handelsliv, spændende butikker, caféer, restauranter og øvrige attraktioner

Dette skal ske ved fastholdelse af Kordilgade som byens primære handelsstrøg i sammenhæng med Højbyen og forbindelsen til Havneparken gennem Vænget og Skibbrogade samt en udvikling af området omkring Elmegade.

 

Retningslinjer

Grundlaget for de nuværende afgrænsninger og udbygningsmuligheder er udført på baggrund af detailhandelsanalysen i 2014. Der er sket en del udvikling i byen og butikslivet siden udarbejdelsen af den seneste detailhandelsanalyse. Det bør derfor overvejes, om der skal udarbejdes en ny detailandelsanalyse, hvorefter mulighederne vil blive opdateret.

2.3.1 Butikker i midtbyen skal placeres inden for bymidteafgrænsningen, der er opdelt i delområderne I, II, III og IV som det fremgår af kort 4.1.a.

2.3.2 Inden for delområde I, der omfatter Kordilgade og Vænget, kan der etableres mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

2.3.3 Inden for delområde II, der omfatter Bredgade og den vestlige del af Elmegade, kan der etableres større dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

2.3.4 Inden for delområde III, der udgør den østlige del af Elmegade, kan der etableres større udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker i begrænsede omfang jf. eksisterende brutto etagemeter.

2.3.5 Delområde IV, der omfatter Højbyen, Skibbrogade og Sct. Jørgensbjerg, indeholder alternative placeringsmuligheder for specialiserede butikker samt dagligvarebutikker i den østlige ende af centerområdet i begrænsede omfang jf. eksisterende brutto etagemeter.

2.3.6 Der kan etableres nye dagligvarebutikker i ny eller omdannet bebyggelse med en samlet ramme for nybyggeri på op til 4.700 m2 butiksareal. Den samlede maksimale ramme for dagligvarebutikker udgør 29.700 m2.

2.3.7 Der kan etableres nye udvalgsvarebutikker i ny eller omdannet bebyggelse med en samlet ramme for nybyggeri på op til 16.900 m2 butiksareal. Den samlede maksimale ramme for udvalgsvarebutikker udgør 36.200 m2.

2.3.8 Der kan etableres dagligvarebutikker med en størrelse på op til 3.500 m2.

2.3.9 Der kan etableres udvalgsvarebutikker med en størrelse på op til 2.000 m2.

2.3.10 Inden for detailhandelsafgrænsningen skal der i bygningernes stueetage gives prioritet for etablering af butikker.

2.3.11 Der skal sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og et nødvendigt omfang af parkeringspladser for både biler og cykler.


Static-map

Kort 2.3.a Detailhandelsafgrænsning Kalundborg By