Redegørelse for affald

Affald opfattes ofte som alt det, vi skiller os af med, men meget affald er også brugbare ressourcer, der ikke må gå tabt. Udfordringen er at begrænse tabet af ressourcer mest muligt og at gøre det på en måde, som tager hensyn til både miljø og økonomi.

Plan for affaldsbehandling

Affaldsbranchen har gennem mange år arbejdet efter målsætninger om at reducere den samlede miljøbelastning og tabet af ressourcer, herunder at udnytte energien i affaldet. Grundtanken bag affaldsbehandlingen i Danmark er Affaldshierarkiet:

• Forebyggelse
• Forberedelse med henblik på genbrug
• Genanvendelse
• Anden nyttiggørelse f.eks. energiudnyttelse
• Bortskaffelse

Hierarkiet rangordner de forskellige måder at behandle affald på – alt efter hvor godt det er for miljøet. Grundtanken er, at man skal prøve at flytte behandlingen af affaldet så højt op i hierarkiet som muligt. Set ud fra miljø- og klimaperspektiver er det mest hensigtsmæssige at forebygge, at affaldet overhovedet opstår. Kommunerne skal sikre, at der kan etableres behandlingskapacitet til affaldsmængderne fra erhverv og husholdninger og de ikke genanvendelige affaldsmængder fra erhverv. 

Kalundborg Kommune vil gennem affaldsplanlægningen arbejde for at nedbringe affaldsmængderne til forbrænding og deponering. Kalundborg Kommune har udarbejdet Affaldsplan 2014-2018. Affaldsplanen indeholder vision, delvision, mål og initiativer. Ud over initiativer for perioden 2014-2018, indeholder planen også prognoser for affald i perioden 2014-2024. Affaldsplanen er en plan for, hvordan Kalundborg Kommune vil prioritere indsatsen på affaldsområdet i de kommende år. Affaldsplanen omfatter både affald fra husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner.

Affaldsplan 2014-2018 er blevet forlænget til 2020 idet man har afventet en ny national affaldsstrategi. Der vil i den kommende planperiode blive udarbejdet en ny affaldsplan.

Afstandskrav til affaldsanlæg

Placering af de fleste typer af affaldsanlæg støder ofte på konflikter i forhold til andre arealanvendelsesinteresser såsom bosætning, grundvandsbeskyttelse, naturinteresser m.m. Afstandskravene fra affaldsanlæg til forureningsfølsom arealanvendelse er taget fra Miljøministeriets håndbog om Miljø og Planlægning. Afstandskravene kan lempes, hvis en konkret vurdering godtgør, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

Affaldsforbrændingsanlæg

Der er ingen affaldsforbrændingsanlæg i Kalundborg kommune. Affald til forbrænding leveres til forbrænding via affaldsselskabet ARGO.

For at øge genanvendelsen og nedbringe CO₂-udledningen, herunder fra importeret affald, har den danske regering i 2020 besluttet, at der skal ske en kontrolleret nedlukning af forbrændingskapaciteten på de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Der er således ingen forventninger om, at der opstår behov for at opføre nye affaldsforbrændingsanlæg i Kalundborg kommune.

Et forbrændingsanlæg brænder restaffald fra husholdningerne og småt brændbart affald fra virksomheder og genbrugspladser. Varmen fra forbrændingen bruges til produktion af elektricitet og fjernvarme. Definitionen på restaffald fremgår af Kalundborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald.

Deponeringsanlæg

Der bliver ikke behov for en udvidelse af deponeringskapaciteten for blandet affald i planperioden, idet deponikapaciteten på Audebo Affaldsdeponi er tilstrækkelig de næste 20 - 50 år med de nuværende opfyldningstakter. Affaldsselskaberne på Sjælland arbejder sammen om bl.a. at sikre optimal udnyttelse af deponeringskapaciteten.

Forurenet jord og restprodukter

Der er store mængder overskudsjord fra etableringen af bygninger og vejanlæg, hvoraf en del er restprodukter samt mere eller mindre forurenede jordmaterialer.

De tidligere amter på Sjælland og Lolland Falster samt København og Frederiksberg kommuner har i Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, Sjællandsvejledningen, formuleret en række overordnede principper for håndtering af forurenet jord. Forurenet jord skal håndteres optimalt under hensyntagen til beskyttelsen af grundvandsressourcerne (se tema om GRUNDVAND) og til arealanvendelsen, og der skal spares på de primære ressourcer gennem genanvendelse af ren og lettere forurenet jord. Sjællandsvejledningen ligger til grund for Kalundborg Kommunes administration af ansøgninger om genanvendelse af jord.

Kommunen vil i sin administration af godkendelser og tilladelser til genanvendelse af forurenede jord- og restprodukter forudsætte, at et projekt ikke har depotlignende karakter, men at der er tale om projekter, der har et klart genanvendelsesformål f.eks. i form af støjvolde, landskabsprojekter, visuel afskærmning mellem bolig og erhverv.

I Områder med Særlige Drikkevandsinteresser gives ikke tilladelse til anvendelse af lettere forurenet jord (klasse 2) med mobile forureningskomponenter som benzin.

I Områder med Særlige Drikkevandsinteresser kan anvendelse af lettere forurenet jord (klasse 2) med immobile forureningskomponenter kun tillades, hvis en risikovurdering godtgør, at anvendelsen kan ske miljømæssigt forsvarligt.

I Områder med Drikkevandsinteresser eller Områder med begrænsede Drikkevandsinteresser kan genanvendelse af lettere forurenet jord (klasse 2) kun godkendes på baggrund af en risikovurdering.

I Områder med begrænset Drikkevandsinteresse kan der på baggrund af en risikovurdering for påvirkningen på miljøet etableres depoter for forurenet jord.

Forurenet jord i klasse 3 og kraftigt forurenet jord i klasse 4 kan umiddelbart ikke genanvendes, men bør anvises til rensning eller deponering. I ganske særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til at genindbygge jord forurenet i klasse 3 og 4 med immobile forureningskomponenter på samme lokalitet.

Indbygning kan kun ske på baggrund af en konkret risikovurdering, der viser, at det kan ske uden forøget påvirkning af jord og grundvand.

Jord- og restprodukter kan ikke genanvendes, hvis de er forurenet i en sådan grad, at der er tale om „farligt affald“.

I Kalundborg kommune er der anlæg, der modtager ren og forurenet jord til henholdsvis genanvendelse, rensning og evt. deponering i specialdepot, hvis jorden efter rensning ikke kan afsættes til genanvendelse. Denne form for jordrensningsanlæg eller karteringsplads for ren og lettere forurenet jord kan medvirke til, at genbrug af jord fremmes

Havnesediment

Rene oprensede materialer bør så vidt muligt nyttiggøres, f.eks. som råstoffer til kystfodring eller til opfyldning af sugehuller. Alternativt kan materialerne tillades bortskaffet ved klapning. Oprensede materialer, der er lettere forurenede, samt ikke genanvendelige rene materialer bør bortskaffes så tæt på oprensningsstedet som muligt. Alle ansøgninger om genplacering af havbundsmaterialer på søterritoriet, eller nyttiggørelse på land, screenes af Miljøstyrelsen, inden der tages stilling til eventuel genplacering af materialet. Hvis materialet er så rent, at det ligger under Miljøstyrelsens nedre aktionsniveau, overdrages sagen til Kystdirektoratet, som vurderer, om materialet bør indgå i den naturlige sedimentvandring tæt på opgravningsstedet (bypass), eller nyttiggørelse til eksempelvis kystfodring.