Redegørelse for naturbeskyttelse
Naturpolitik
Kommunalbestyrelsen har i 2021 vedtaget en Naturpolitik for Kalundborg kommune. Naturpolitikken har både biologisk mangfoldighed og borgernes tilgængelighed som gennemgående temaer. Herudover er naturpolitikken bygget op omkring fire overskrifter: Bynatur, Natur i det åbne land, Sårbar natur og Våd natur. Visionen for politikken suppleres af mål indenfor hver af de fire overskrifter og politikken danner rammen for de konkrete indsatser, som skal gøre Kalundborg kommune rigere på natur. Med naturpolitikken som afsæt, er der udarbejdet et handlekatalog. Kataloget indeholder en række konkrete tiltag, der kan være med til at realisere visionen om et mere naturrigt Kalundborg.
Kommunen vil sætte rammerne for at skabe mere sammenhængende natur, og vil indgå i samarbejder, der sigter mod mere, bedre og mere sammenhængende natur i kommunen. Denne udvikling tilrettelægges i tæt samarbejde med borgere, lodsejere og virksomheder. Kalundborg kommune ønsker på kommunens egne arealer at gå foran og desuden være en medspiller i større projekter, som eksempelvis lavbundsprojekter eller vådområdeprojekter for at genskabe oprindelige hydrologi, men også i mindre borgernær skala ved anlæg af paddedamme, oprensning af søer, rydning af moseflader eller udlægning af gydegrus.
Grønt Danmarkskort
Det er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet, og at Danmark varetager sine internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og sammenhængende naturområder, og tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes af både kommuner, stat, foreninger og fonde som grundlag for prioritering af kommende naturindsatser.
I tabellen nedenfor er angivet antal hektar, der er registreret som arealer i Grønt Danmarkskort. Kommunens samlede areal: 60.535 ha.
| Kommuneplan 2013 | Kommuneplan 2017 | Kommuneplan 2021 |
| Områder med særlige beskyttelsesinteresser | Eksisterende naturområder | Eksisterende naturområder |
| 11.530 ha | 12.488 ha | 13.071 ha |
| (19,1 %) | (20,6 %) | (21,6 %) |
| Potentielle naturbeskyttelsesområder | Potentielle naturområder | Potentielle naturområder |
| 350 ha | 3.535 ha | 2.980 ha |
| (0,6 %) | (5,8 %) | (4,9 %) |
| Økologiske forbindelser | Økologiske forbindelser | Økologiske forbindelser |
| 7.550 ha | 22.498 ha | 23.194 ha |
| (12,5 %) | (37,3 %) | (38,3 %) |
| Potentielle økologiske forbindelser | Potentielle økologiske forbindelser | Potentielle økologiske forbindelser |
| 1.510 ha | 8.593 ha | 9.707 ha |
| (2,5 %) | (14,1 %) | (16,0 %) |
Udviklingen indenfor Grønt Danmarkskort fra Kommuneplan 2017 (KP17) til Kommuneplan 2021 (KP21)
Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser har i KP21 et areal på i alt 13.071 ha. mod 12.488 ha i KP17, en stigning på cirka 5 %. Stigningen udgøres i hovedsagen af skov- og naturarealer, hvor datagrundlaget er opdateret så de nu kvalificerer til at være særligt værdifulde. Desuden indgår en enkelt, ny fredning i laget. Enkelte skove kvalificerer derimod ikke længere til at have særlige naturbeskyttelsesinteresser, f.eks. visse skovpartier på østsiden af Tissø. Disse indgår istedet i de Potentielle naturbeskyttelsesinteresser.
Potentielle naturbeskyttelsesinteresser udgøres i KP21 af i alt 2.980 ha mod 3.535 ha i KP17, altså et fald på 16 %. Dette skyldes at en overvægt af arealer er indgået til de særlige naturbeskyttelsesinteresser, kun en mindre del er gået den anden vej, som beskrevet ovenfor.
Økologiske forbindelser udgør et areal på 23.194 ha i KP21, hvor Økologiske forbindelser i KP17 udgjorde 22.498, en forøgelse med 3 %, hvorimod de potentielle økologiske forbindelser i KP21 udgør ca. 9.707 ha, en stigning på hele 13 % i forhold til KP17, hvor tallet var 8.593 ha. Udviklingen skyldes dels ændringer i landskabet, herunder at nye søer er gravet på bar mark (landzonesøer) og efterfølgende blevet til § 3-søer, der nu indgår i grundlaget for udpegningen af korridorer. Det modsatte er tilfældet hvor økologisk forbindelse har været udstrakt til f.eks. remiser eller juletræsplantager, der er blevet afdrevet i den mellemliggende periode. Dertil er nogle § 3-arealer blevet revideret i perioden og f.eks. nyregistreret, hvorefter de indgår i udpegningen, eller slettet som § 3-arealer, og derfor ikke længere grundlag for økologisk forbindelse. Endelig er et opdateret datasæt for skovdække og et ny datasæt om forekomst af trægruppe blevet anvendt, navnlig sidstnævnte har betydet en noget større udbredelse af økologisk (skov-)forbindelse, ligesom visse rent metodiske ændringer i udlægningen af korridorer har givet mindre forskelle fra KP17 til KP21.
Kommunens udpegning af områder til Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort består af en udpegning af eksisterende og potentielle naturområder samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af eksisterende og potentielle naturområder anvende Digitale Naturkort. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. udpege eksisterende Natura 2000-områder på land til at indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:
- Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne.
- Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
- Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.
Endvidere skal kommunalbestyrelsen sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Kalundborg Kommune var i forbindelse med udarbejdelsen af den forrige kommuneplan 2017-2028 i dialog med nabokommuner for at sikre sammenhæng med nabokommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort. Eftersom der ikke er sket større og væsentlige ændringer i områdeafgræsningerne i Grønt Danmarkskort i denne revision, har der ikke været dialog med nabokommunerne herom.
I tabellen nedenfor ses en liste over den natur, som indgår i Grønt Danmarkskort.
| UDPEGET TIL EKSISTERENDE NATUROMRÅDER |
| a) Alle Natura 2000-områder: Kortbilag administreres af Miljøstyrelsen |
|
b) 20 Landskabsfredninger, der vurderes at rumme høj naturværdi. I samtlige af disse fredninger er bevarelsen af naturværdierne indskrevet som del af formålet med fredningerne:
|
|
c) Eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000-områderne: Identificeret ved hjælp af det "Digitale Naturkort - Biodiversitetskort" ud fra kortlagene Lokal Prioritering (Bioscore) samt HNV Skov, dels på basis af kommunens § 3-beskyttede naturområder, dels på basis af FOT-Skov-kortet: Bioscore-kortet viser 7 større, sammenhængende områder med høj biodiversitet (eller potentiale for høj biodiversitet):
HNV-Skov-kortet viser 10 større, sammenhængende områder med høj skovværdi (eller potentiale for dette):
Flere af de ovenstående grupper kan være gældende for ét og samme areal; en stor del af fredningerne indgår f.eks. i Natura 2000-områderne, der også rummer flertallet af naturarealer med høj biodiversitet. |
| UDPEGET TIL POTENTIELLE NATUROMRÅDER |
|
a) De af kommunens § 3-beskyttede naturarealer, der ikke figurerer som særskilt værdifulde (jf. Bioscore-kortet nævnt ovenfor) og som ikke omfattes af ovennævnte fredninger eller Natura 2000-områder, er medtaget som potentielle naturområder: Der vurderes i overvejende grad at være tale om naturarealer med relativt dårlig naturkvalitet, men hvor der findes et betydeligt potentiale for at opnå (eller genoprette) en bedre naturtilstand ved en naturplejeindsats. I mindre omfang kan der være tale om oversete naturperler. |
|
b) De af kommunens skovarealer, der ikke figurerer som særskilt værdifulde (jf. HNV Skov-kortet nævnt ovenfor) er medtaget som potentielle naturområder. Der er dels tale om yngre skovarealser (f.eks. Høng Skov), der i hovedsagen mangler tid for at opnå en højere naturværdi, dels om mere intensivt drevne skove, der med relativt simple driftstiltag kunne forbedres i naturmæssig henseende (f.eks. fra plantagedrift til flersidig skovdrift eller ved forøgelse af skovarealet). |
|
c) Den del af råstofgraveområderne, der planlægges efterbehandlet til naturformål er medtaget som potentielle naturområder. |
| UDPEGET TIL NATUROMRÅDER, SOM SAMTIDIG BIDRAGER TIL ANDRE FORMÅL |
|
a) Kærby Enge, som er udpeget som lavbundsareal og delvist § 3-beskyttet eng og moseområde, kunne dels tjene et klimatilpasningsmæssigt formål, da arealet ligger lige uden for Kalundborg by og kunne benyttes som opstuvningsareal til tilbageholdelse af regnvand, dels kunne det åbnes for større rekreativ anvendelse ved udbygning af sammenhængende stisystemer (jf. Brabrand Sø ved Århus) mellem Kærby, Rørby og Kalundborg. |
|
b) Mange af naturområderne ligger tæt på byer og landsbyer, hvorved de kan tjene et rekreativt formål, hvis der er offentlig adgang. |
I Kalundborg Kommune er Grønt Danmarkskort delt i fire kategorier: Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser. Ved at have udpeget eksisterende, områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser synliggøres det, hvor Kalundborg Kommune har sin mest værdifulde og bevaringsværdige natur. De potentielle naturområder udgøres overvejende af naturarealer med relativt dårlig naturkvalitet, men hvor der er et betydeligt potentiale for at opnå eller genoprette en bedre naturtilstand ved en almindelig naturplejeindsats. Derfor er en retningslinje netop, at naturindsatser og naturprojekter skal forsøges prioriteret og gennemført indenfor Grønt Danmarkskort.
Økologiske forbindelser
Formålet med udpegningen af de økologiske forbindelser er at anskueliggøre, hvor økologiske forbindelser allerede eksisterer og bør fastholdes, og hvor det vil give bedst mening at styrke eller oprette forbindelser i landskabet, i hovedsagen indenfor de potentielle økologiske forbindelser.
Med udpegningen af økologiske forbindelser ønsker kommunen at skabe og beskytte et net af grønne forbindelser. Det er et mål, at planlægningen sikrer sammenhæng mellem Natura 2000-områderne, generelt beskyttede naturområder (§ 3-områder), skove og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser/spredningskorridorer. Mange dyr og planter har haft en stor tilbagegang, og en medvirkende årsag i de seneste årtier er at levestederne er blevet isolerede i forhold til hinanden. Herved bliver bestandene sårbare over for f.eks. indavl og tilfældige “katastrofer” af menneskelig eller naturlig oprindelse. Uden økologiske forbindelser, der kan sikre spredningen af dyr og planter mellem levestederne i landskabet, vil levestederne med tiden blive tømt for naturindholdet på grund af den fremadskridende uddøen af arter.
Økologiske forbindelser kan til dels varetages ved administration af naturbeskyttelseslovens § 3, miljøbeskyttelsesloven m.v., dels vil det være nødvendigt med et samarbejde med landbruget og øvrige lodsejere, der sikrer de dele af forbindelser, som ikke er omfattet af lovens bestemmelser, f.eks. levende hegn og markskel.
Økologiske forbindelser er udpeget ved at lægge buffere omkring våd natur (vandløb, søer, moser, enge), kystnatur og tør natur (strandenge og andre strandarealer, overdrev og heder) og skovnatur (både arealer med fredskovpligt og andre bevoksninger, hegn og remiser). Bufferarealet for hver af de tre naturtyper udgør de eksisterende, økologiske forbindelser og er renset for mindre øer, der ligger isoleret i landskabet. Til de potentielle økologiske forbindelser er anvendt en tilsvarende, men større buffer til de våde naturtyper og til skovene. Herved afsløres det, hvor f.eks. nyplantning af skov eller gravning af nye vandhuller kan danne trædesten mellem de eksisterende forbindelser.
Kommunens planlægning for udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort
Kalundborg Kommune har i planperioden fortsat den igangværende naturpleje på visse fredede og beskyttede naturområder, og dertil etableret kreaturhegn og afgræsning af ca. 10 ha ny, bynær natur mellem Raklev og Skolen på Herredsåsen i Kalundborg.
Udpegning til Grønt Danmarkskort vil ikke indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt og internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Det gælder uanset, at det uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal til Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse til det ansøgte.
Natura 2000-områderne (Internationale naturbeskyttelsesområder)
Natura 2000-områderne eller de internationale naturbeskyttelsesområder er i praksis en samlet betegnelse for Ramsarområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og EU-habitatområder. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. EU-fuglebeskyttelsesområder er udpeget med særligt henblik på at beskytte områder med mange trækfugle og for at forbedre vilkårene for fuglearter, som er truede, særligt sårbare eller sjældne. Tilsvarende er EU-habitatområder udpeget for at beskytte en række dyr og planter og for at sikre visse naturtyper særlig beskyttelse. Habitatområderne er tænkt som et netværk af grønne korridorer over hele EU.
Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal det i afgørelsen være godtgjort, at det ansøgte, ikke indebærer væsentlige forringelser eller forstyrrelser af naturtyperne og arterne, som området er udpeget for.
I henhold til miljømålsloven har staten vedtaget naturplaner for Natura 2000-områderne, der indeholder mål for, hvilken naturtilstand, der skal opnås indenfor planperioden. Natura 2000-planlægningen er en bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning, og indebærer hovedsageligt, at der iværksættes indsatser efter kommunale og statslige handleplaner med planperioder på 6 henholdsvis 12 år. Den aktuelle planperiode for handleplanerne løber indtil 2021. For perioden 2022-2027 er der udarbejdet basisanalyser for alle Natura 2000-områder. Dette er første trin i tredje generation planlægning. I 2020 har Miljøstyrelsen afholdt regionale møder med særligt berørte lodsejere, foreninger, organisationer, nationalparkbestyrelser og kommuner.
Der er en 6-årig (12-årig for skovbevoksede fredskovpligtige arealer) rullende planlægning og gennemførelse af indsatserne i Natura 2000-områderne. Der udarbejdes først basisanalyser med faktuel viden om området. Disse følges op af Natura 2000-planer med beskrivelse af mål og indsatser. Herefter udarbejdes handleplaner, hvorefter der gennemføres indsatser for at nå de mål, der er sat i planerne. Det betyder, at der udarbejdes basisanalyser til den næste generation af planer, mens indsatserne for at opfylde den gældende plan er ved at blive gennemført.
Natura2000 handleplaner 2021-2027 vil i den kommende kommuneplanperiode således danne afsæt for kommunens indsatser i Natura 2000-områderne.
Liste over internationale naturbeskyttelsesområder i Kalundborg kommune med deres indhold af habitat- fuglebeskyttelses- og Ramsar-områder:
Natura 2000-område nr. 154 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, Diesebjerg og Bollinge Bakke (deles med Odsherred Kommune):
- Habitatområde nr. 135: Sejerø Bugt og Saltbæk Vig
- Habitatområde nr. 244: Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (ligger helt i Odsherred Kommune)
- EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 94: Sejerø Bugt og Nekselø (også Ramsarområde nr 18)
- EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 99: Saltbæk Vig
Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (deles med Holbæk og Sorø kommuner):
- Habitatområde nr. 137: Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å
Natura 2000-område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken:
- Habitatområde nr. 138: Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken
- EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 100: Tissø, Åmose og Hallenslev Mose
- EU-Fuglebeskyttelsesområde nr. 117: Store Åmose
Natura 2000-område nr. 166 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord:
- Habitatområde nr. 195: Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord
Beskyttede, sårbare og truede arter
En gruppe af dyr og planter, de såkaldte bilag IV-arter, nyder en streng beskyttelse både inden for og uden for internationale naturbeskyttelsesområder efter bestemmelser i EF-habitatdirektivets artikel 12. Som for de internationale naturbeskyttelsesområder skal det i forbindelse med planer, projekter og afgørelser vurderes, om bilag IV-arter eller deres levesteder påvirkes negativt.
Følgende bilag IV-arter kendt fra Kalundborg kommune:
- Enkelt Månerude
- Mygblomst
- Grøn Mosaikguldsmed
- Grønbroget Tudse
- Klokkefrø
- Løgfrø
- Spidssnudet Frø
- Stor Vandsalamander
- Strandtudse
- Markfirben
- Marsvin
- Odder
- Skimmelflagermus
- Langøret Flagermus
- Brunflagermus
- Dværgflagermus
- Sydflagermus
- Troldflagermus
- Vandflagermus
Arter i markant tilbagegang vil være opført på den danske rødliste. Denne skal give opdaterede informationer om sjældne og særligt beskyttelseskrævende arter til brug for naturforvaltningen, og rødlisten indgår desuden i opfyldelsen af Danmarks forpligtelser i henhold til den internationale biodiversitetskonvention. De behov og krav til levesteder, som rødlistearterne har, vil derfor spille ind i kommunens indsatser for naturbevarelse og for at forbedre arters spredningsmuligheder og fri bevægelighed.
Som eksempler på sårbare eller truede arter i Kalundborg kommune kan nævnes Odder*, Spættet Sæl, Havørn, tre arter af Vindelsnegle, Cirkelmundet Lågsnegl, Klokkefrø*, Stor Vandsalamander*, Pigsmerling, Enkelt Månerude*, Mygblomst*, Pukkellæbe og Fransk Bredpande, hvoraf de stjernemærkede også er bilag IV-arter, se ovenfor. Hvor alle landes orkidéer og alle padder og krybdyr er fredet ifølge dansk lovgivning, gælder dette kun for et fåtal af øvrige planter, fisk, insekter og bløddyr. Alle pattedyr og fugle, der ikke er fastsat en jagttid for, kan betragtes som fredede, og dyr med jagttid er fredet uden for denne.
Kommuneplan 2021-2033 vurderes ikke i væsentlig grad at påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter, herunder beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder samt bilag IV-plantearters voksesteder.
Arealer beskyttet efter national lovgivning
De naturtyper, der siden 1. juli 1992 har været beskyttet ifølge naturbeskyttelseslovens §3, er overdrev, heder, enge, moser og strandenge med areal større end 2.500 m2 og søer større end 100 m2. Disse kaldes i daglig tale for §3-arealer, §3-områder eller §3-natur. Desuden er udpegede åstrækninger, der allerede blev beskyttet i 1982, lagt ind under §3-beskyttelsen. Formålet med loven var at stoppe den tilbagegang, som naturtyperne har været udsat for landet over, og beskyttelsen fungerer som en forbudsparagraf, der forbyder ændring af tilstanden. Dispensation til tilstandsændring gives kun i særlige tilfælde.
Naturforvaltning og -projekter
Naturforvaltningen i kommunen omfatter tilsyn med fredede arealer og med beskyttede naturområder og kan også bidrage til forbedring af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder i naturen og formidling. Ifølge naturbeskyttelsesloven er der pligt til at foretage naturpleje på de beskyttede arealer, som ejes af kommunen, bortset fra søer. Desuden kan kommunen foretage pleje af fredede arealer i privateje. Tilsvarende har kommunen ifølge museumsloven pligt til at pleje fortidsminder og jord- og stendiger på kommunal ejendom, og kommunen kan foretage pleje af diger og af privatejede fortidsminder.
Naturforvaltning søges samlet i indenfor den særligt værdifulde natur og de potentielle naturområder. Etablering af nye levesteder for dyre- og planteliv kan ske i områder, der grænser op til eksisterende naturområder, i områder, der for længere tid udtages af jordbrugsdrift, og i områder i tilknytning til landsbyer, hvor der gøres en særlig indsats for at forbedre offentlighedens rekreative muligheder.
Det Grønne Dialogforum inddrages i det overordnede og principielle arbejde med mål og handlingsplaner for naturforvaltningen. Borgere kan inddrages i forbindelse med kommunens egne naturforvaltningsprojekter gennem f.eks. kogræsserlaug.
For at nå de nationale og lokale mål på naturområdet kan Kalundborg Kommune medvirke til en bæredygtig udvikling ved at gennemføre større, langsigtede og helhedsorienterede naturprojekter i samarbejde med forskellige interessenter. Det kan f.eks. handle om i dialog med lodsejere at tage landbrugsjord ud af drift, genslynge vandløb eller skabe lysåbne og varierede skove, enge og overdrev, hvor den biologiske mangfoldighed er meget stor. Sådanne projekter strækker sig over lang tid, og ofte vil resultaterne først vise sig efter flere år. Til gengæld opnås en permanent tilstandsændring af områderne, der kan øge naturindholdet og håndtere miljø- og klimaudfordringer på den lange bane. Se også temaerne SKOVREJSNING, LAVBUNDSAREALER og VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE.
Fredede områder
Bestemmelserne for de fredede områder er fastlagt i egentlige, tinglyste fredningskendelser. Formålet ved en fredning kan være sikring af både naturmæssige, landskabelige og rekreative forhold. Kort 4.9.e over fredninger viser alle fredninger, også de kulturhistoriske. For nærmere beskrivelse af fredningerne henvises til kommunes digitale kortportal.
Kort 4.9.e. Fredninger
Naturpark Åmosen
Naturpark Åmosen omfatter Store Åmose, mølleområdet fra Bromølle til indløbet i Lille Åmose, og Lille Åmose til udløbet i Tissø, samt Tissø og Halleby Å til Storebælt.
Sorø-, Holbæk- og Kalundborg Kommuner har udarbejdet en naturparkplan for Naturpark Åmosen. Naturparkplanen fastlægger retningslinjer for Naturpark Åmosens udvikling og beskriver styregruppens visioner og mål for den videre udvikling.
Det er visionen for Naturpark Åmosen, at etableringen af naturparken skal styrke og udvikle de internationale og nationale kultur- og naturværdier samtidig med, at den stadig kan fungere som et område med levende land- og skovbrug og udvikle sig til et attraktivt område for friluftsliv og for bosætning i oplandet. Der skal med naturparken kunne ske en positiv udvikling inden for alle områder: natur, kultur, friluftsliv, formidling, erhverv og bosætning.
Naturparkplanen har ingen retsvirkninger for hverken kommuner, lodsejere, region eller stat og er alene afhængig af, hvad der kan opnås ved frivillige aftaler og af, at der kan indhentes de nødvendige tilladelser hos de ansvarlige myndigheder. Udviklingen i Naturpark Åmosen skal hvile på bæredygtighed og frivillighed.
Naturpark Åmosen er en selvstændig fond med egen bestyrelse og et Naturpark Råd, som et rådgivende forum. Naturpark Åmosen tager løbende stilling til sin afgrænsning ud fra ønsker fra lodsejere og ud fra forskellige kriterier. I den kommende planperiode kan der derfor komme et behov for revidering af Naturpark Åmosens afgrænsning.
Danske Naturparker er Friluftsrådets kvalitetsstempel, der mærker sammenhængende naturområder, som lever op til krav om særlig kvalitet og udvikling i natur og friluftsmuligheder. Naturpark Åmosen blev i 2014 certificeret som Danmarks første Naturpark. I maj 2019 fik Naturpark Åmosen fornyet sin status som Dansk Naturpark. En status som Dansk Naturpark varer fem år.
Naturparkplanens kobling til kommuneplanlægning
Naturparkplanens målsætninger relaterer sig til flere temaer i kommuneplanen. På naturområdet henviser Naturparkplanen til de statslige vand- og naturplaner samt naturbeskyttelseslovens §3, som også er beskrevet i kommuneplanens temaer om LAVBUNDSAREALER; SKOVREJSNING; VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE og temaet NATURBESKYTTELSE. Ligeledes er der i Naturparkplanen fokus på landskab og geologiske forhold, som i kommuneplanen er behandlet i temaerne LANDSKAB og GEOLOGI. Mulighederne for at styrke friluftslivet og skabe naturoplevelser er også et vigtigt omdrejningspunkt i Naturparkplanen, og her vil flere af temaerne i kommuneplanen under Rekreativ struktur samt temaet TURISME være relevante. Endelig rummer Naturparkplanen målsætninger om kulturmiljøer og kulturhistoriske spor, emner som i kommuneplanen bl.a. er behandlet i temaet VÆRDIFULDE KULTURMILJØER.
Behov for planlægning i kommende planperiode
Der er et forsat behov for at indtænke natur i planlægningen af nye bolig- og erhvervsarealer, herunder f.eks. levende hegn og bevoksninger af mindre styret karakter, der kan fungere som økologiske forbindelser. Med udviklingsstrategien (2019) og en ny naturpolitik i 2021 har kommunalbestyrelsens besluttet at sætte fokus på naturen. I den kommende planperiode vil der blive iværksat forskellige tiltag, der har til formål at sørge for at vi får mere og bedre natur i byerne, i det åbne land og i den våde natur. Ligesom det er målet at passe på og udvikle den sårbare natur.