Redegørelse for lavbundsarealer

Med vedtagelsen af Vandmiljøplan III blev det besluttet, at der på landsplan ud over de arealer, der skulle udtages i Vandmiljøplan II, skulle udtages yderligere 4.000 ha lavbundsarealer af omdriften. Arealerne skal genoprettes som vådområder med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen. Vådområder kan være med til at sikre målene i vandområdeplanerne. Vandområdeplanerne skal i udgangspunktet sikre, at vandområderne dvs. vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster opfylder miljømålet ”god tilstand.

Vandområdeplanerne bliver opdateret hvert sjette år, så indsatser og effekter fra tidligere planperioder kan opsamles og ny viden og mål kan indskrives. For tredje planperiode, 2021 – 2027, er det overordnede mål stadigvæk ønsket om at få et godt vandmiljø i hele Danmark.

Vandområdeplanerne skal sikre, at forringelse af tilstanden i vandområderne forebygges. Ét af virkemidlerne er vådområder, der kan mindske udledningen af næringsstoffer til søer og kystvande. Se VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE. Vådområder er præget af naturlig høj grundvandsstand og fremstår som våde enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove eller strandsumpe. Den høje vandstand kan være permanent i form af udstrømningsområder (kilder, væld og kær) og stillestående områder (søer og moser); eller den høje vandstand kan være temporær i form af oversvømmelser af vandløbsnære arealer, engvanding og engoverrisling. Vådområderne skal fremstå som naturprægede områder, hvor der ikke sker en dyrkning af jorden.

I de vådområder der etableres, skal der ske en samlet forbedring af de naturmæssige forhold. Det vil i overvejende grad være på dyrkningsjorder, der vil blive genskabt vådområder, men det kan dog ikke undgås, at eksisterende beskyttede naturområder også vil blive berørt. Ved at genskabe de naturlige forhold, som fandtes på arealet inden vandstandsniveauet blev sænket, vil det naturlige dyre- og planteliv, der er tilknyttet disse områder få bedre levevilkår. Selv i eksisterende naturområder vil en genskabelse af tidligere tiders hydrologi ofte have en positiv effekt på naturforholdene, dette skal dog vurderes fra sag til sag.

LAVBUNDSAREALER og POTENTIELLE LAVBUNDSAREALER omfatter typisk afvandede eller drænede enge, moser, søer og havområder. Ved ophør af landbrugsdrift på disse arealer vil værdifulde naturområder kunne opstå naturligt eller gennem naturgenopretning.

Lavbundsarealer og klima

Ud over at bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet har lavbundsarealer også et potentiale som reservoirs til magasinering af nedbør. Det betyder, at regnen kan forsinkes og langsomt frigives ved at holde på den, der hvor den falder, hvilket vil komme områder der ligger nedstrøms til gode. Genopretning af lavbundsarealer bør derfor også indgå i overvejelserne som et potentielt virkemiddel til at reducere skadevirkninger ved ekstremregn.

Genskabelse af lavbundsarealer som vandmættede arealer bidrager desuden til at sænke CO₂-udledningen, da plantemateriale og organisk stof ophobes som mosetørv på våde arealer. Modsat medfører den dræning af arealerne, som i de sidste ca. 150 år har muliggjort opdyrkning af mange lavbundsområder, til at mosetørv iltes og omsættes, så jorden sætter sig og store mængder CO₂ frigives.

Udpegningens betydning

De udpegede lavbundsarealer kan ikke inddrages til byzone eller foreslås anvendt til andre formål, hvis den foreslåede anvendelse vil kunne forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Bestemmelserne omfatter derimod ikke udstykninger i forbindelse med mageskifte og arronderinger mv. af landbrugsejendomme. Bestemmelsen skærpes ved at uddybe, at der ikke må byudvikles på lavbundsarealerne, da dette vil medføre en forhøjet risiko for oversvømmelse af nyudlagte byområder eller vanskeliggøre en sikker forsyning, samt vanskeliggøre, at lavbundsarealer kan vådgøres som en del af klimatilpasningsindsatsen. Skal lavbundsarealerne have en klimatilpasningseffekt er det sandsynligt at områdets udbredelse skal være betydeligt større end det areal, der påtænkes vådgjort som følge af de statslige vandplaner.

Bestemmelserne om friholdelse af byggeri og anlæg i landzonen på LAVBUNDSAREALER og POTENTIELLE LAVBUNDSAREALER omfatter opførelse af bolig- og erhvervsbebyggelse, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for jordbruget, herunder beboelses- og driftsbygninger uden tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse, samt væsentlige ombygninger af overflødiggjorte driftsbygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål.

Definition og oprindelse

LAVBUNDSAREALER er udpeget med det udgangspunkt, at en vådgøring kan resultere i et forbedret vandmiljø. POTENTIELLE LAVBUNDSAREALER er udpeget for at styrke naturnetværket i kommunen, men det er ikke undersøgt, hvorvidt en vådgøring også kan forbedre vandmiljøet.

Ved LAVBUNDSAREALER forstås tidligere vådområder, herunder afvandede ådalsstrækninger, samt inddæmmede vige og fjordarme, som ved tidligere sænkning af vandstanden er indvundet som landbrugsareal. Endvidere forstås tilgrænsende arealer, hvor afvandingsdybden ved vandstandshævningen vil blive reduceret i forhold til almindelig drændybde.