Redegørelse for strategisk planlægning for landsbyer

En vigtig forudsætning for, at Kalundborg kommune fremover udvikler sig positivt og bæredygtigt, er, ved at eksisterende borgere vælger at blive boende, og at nye flytter hertil. For det er borgerne, der gør en kommune.

Med Kalundborg Kommunes strategi for bosætning 2021 sættes rammen for de indsatser, som skal tiltrække nye medborgere. Den beskriver fire målgrupper, der skal understøtte den bæredygtige bosætning både i vores byer og på landet til gavn for os alle.

Kommunalbestyrelsen ønsker med sin bosætningsstrategi at udnytte de muligheder der er for tiltrække nye borgere, der efterspørger fællesskab og naturoplevelser, som en fast del af hverdagen – og som er potentielle nye landsbybeboere.

Læs bosætningsstrategien her.

Lokalsamfundenes ‘Få det Fikset’-pulje er et eksempel på en anderledes måde at tilgå lokalområderne på, end Kalundborg Kommune tidligere har gjort. Her arbejdes med borgerbudgetter, hvor landsbyer får en pose penge de kan bruge til at ‘Få Fikset’ noget i deres by. Beboerne skal sikre en demokratisk proces lokalt, men derudover er det op til den enkelte landsby at tilpasse projektet, så det fungerer i deres lokalsamfund. Læs mere om ’Få det fikset’ her.

De lokale borgere og ildsjæle har stor værdi, da de ofte har ideerne og kendskabet til,
hvad der vil hjælpe i deres lokalområde. I Kalundborg Kommune er der flere gode eksempler på, hvordan lokale borgere i samspil med kommunen har drevet et projekt frem. Se eksemplet Røsnæs Rundt, en spændende oplevelsesrute i den smukke natur på Røsnæs.

Arbejdet med at sikre sammenhængskraft i en landsby eller mellem flere landsbyer er væsentlig i forhold til at sikre levedygtige landsbyer.

Kommunen har arbejdet med landsbyklynger som en metode til at samarbejde med borgerne om udviklingen af et større område. Det kan give mening fortsat at benytte denne metode, der hvor byerne har en særlig afhængighed af hinanden for at kunne bibeholde vigtige servicefunktioner og lignende lokalt. Se eksemplet landsbyklyngen Rundt om Tissø.

Kommunens lokalsamfund er forskellige og det afspejler sig måden man går i dialog og samarbejder på. Nogle landsbyer er kendetegnet ved en stærk og tydelig kultur og struktur for samarbejde, mens mulighederne for samarbejde og involvering først skal undersøges og afdækkes i andre landsbyer. Kommunens tilgang til samarbejdet er derfor differentieret. Det afgørende for at sikre den rette udvikling i et lokalområde er det lokale ejerskab og samarbejde.

En særlig kvalitet ved de mindre byer og landsbyer, er deres nærhed til det åbne land. Mange sætter stor pris på at have let adgang til naturoplevelser, og nærheden til naturen nævnes tit som en vigtig faktor for at bosætte sig på landet. Ofte er adgangen imidlertid begrænset. Se forslag og inspiration til, hvordan adgangen kan forbedres i beskrivelserne af landsbyers kobling til det åbne land.

Landsbyer, der aktivt omstiller sig til en fremtidig energiforsyning med billigere varme, vil i et bosætningsperspektiv være langt mere attraktive, end de landsbyer, der ikke foretager sig noget. For den enkelte boligejer kan det betyde at deres muligheder for at sælge ejendommen bliver større. Fremtidig energiforsyning, herunder mulighederne for at etablere fælles varme i landsbyerne er derfor et vigtigt anliggende.

Kalundborg Kommunes strategiske energiplan beskriver indsatser, der handler om identifikation af hvilke landsbyer/boliger, der vil have fordel af fælles varme, herunder mulighederne for at blive udnytte overskudsvarme i et større regionalt netværk (se tema om VARMEFORSYNING).

Set i et bosætningsperspektiv er det godt, hvis der findes et bredt udbud af boligtyper i kommunen – også attraktive, fritliggende boliger på landet. Det er den enkelte boligejer, der beslutter om boligen skal gøres mere energieffektiv, men Kalundborg Kommune kan understøtte boligejerne i at omstille til bæredygtige løsninger bl.a. ved at gøre dem opmærksomme på mulighederne for at få vejledning.

God kollektiv trafik i hele kommunen, og udvikling af den fleksible, kollektive transport i landdistrikterne skal sikre, at det forsat er attraktivt at bo i hele kommunen. Ved at højne kvaliteten af stationerne og udnytte deres funktion som naturlige knudepunkter og sociale mødesteder, kan de få ny betydning for udviklingen af de enkelte lokalsamfund.

Den kollektive trafik vil blive mere fleksibel ved hjælp af ny trådløs-/smartteknologi, der også sikrer en bedre udnyttelse af ressourcer. Samtidig skal samkørsel og deleøkonomiske løsninger, understøttet af nye teknologier, indgå som en del af kommunens fremtidige løsninger indenfor den kollektive trafik.

Den kollektive trafik i landdistrikter understøttes af fleksibel kollektiv trafik, som Flextur og Plustur. Samtidig understøttes mobiliteten via smartteknologier, der kan koordinere og udbrede samkørsel mellem private.

Hvis det vurderes planlægningsmæssig uproblematisk, kan der arbejdes for at udvide en eksisterende landsbyafgrænsning, hvorved der kan opføres et mindre antal boliger.

For alle 16 byer gælder der planrammer, som sætter rammerne for udviklingen. Disse kan justeres, hvis der ønskes nogle nye rammer for udviklingen. Dog skal man være opmærksom på, at nogle forhold kan kræve en detailplanlægning i form af en lokalplan.

Med byfornyelsespuljen er der mulighed for at få støtte til at nedrive faldefærdige bygninger eller istandsætte bygninger plus meget mere.

Der kan gøres en målrettet indsats for at forny nogle byer ved først at kortlægge, hvilke bygninger, som bør nedrives, og hvad der skal ske med ”tomrummet”. Måske er der grundlag for en ny bebyggelse, eller rummet kan overgå til at blive et nyt fælles friareal i byen. Derefter kan der udpeges identitetsskabende og værdifulde bygninger for byen, som der kan søges om støtte til at renovere.

En del af de omfattede byer består af værdifulde kulturmiljøer, som ved samme indsats kan styrkes. (Sejerby, Ulstrup, Eskebjerg, Føllenslev, en del af Havnsø, en del af Snertinge, Svallerup, Kirke Helsinge, Løve og Reersø).

Der kan udpeges og afgrænses op til to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen hvert fjerde år. For omdannelseslandsbyerne er der videre rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger m.v. inden for den nye afgrænsning, end hvad der gælder i øvrigt. Hermed skabes der bedre forudsætning for at kunne udvide landsbyen i en retning med tættere relation til f.eks. natur og skov. Det er fortsat en forudsætning, at landsbyerne får en afgrænsning, der ikke medfører spredt bebyggelse i det åbne land.

Strukturændringerne i landbruget har bevirket, at befolkningen på landet i dag tilhører mange forskellige grupper, med vidt forskellige uddannelser og fritidsinteresser. Behovet for multifunktionelle mødesteder er derfor voksende. Forsamlingshusene har gjort det godt og udgør fortsat vigtige mødesteder i de små lokalsamfund, men forsamlingshusene gør det ikke alene. Der kan tænkes nyt og investeres i samlingssteder på strategiske steder for at understøtte udviklingen af det gode liv i de mindre byer og på landet.