Landsbyers kobling til det åbne land

Lille pige på cykel står på en sti ved læhegn

Landsbyers kobling til det åbne land kan synliggøre de mange kvaliteter, som findes i vores landdistrikter. Få inspiration på denne side til, hvordan man kan forbedre adgangen til det åbne lands rekreative muligheder med nye stier, skovrejsning m.v. Styrkes de rekreative muligheder øges livskvaliteten, sundheden og de gode oplevelser for både lokalbefolkning og turister. 

Landsbyerne og det åbne lands kvaliteter

En særlig kvalitet ved landsbyerne er deres nærhed til det åbne land. I det åbne land findes skove og langstrakte vidder, ådale og højdedrag, marker og søer m.v. Kalundborg er en kommune med store landskabs- og naturværdier, som vi ønsker at bevare og styrke. Mange sætter stor pris på at have let adgang til naturoplevelser, og nærheden til naturen nævnes tit som en vigtig faktor for at bosætte sig på landet. Ofte er adgangen til naturen og landskabet imidlertid begrænset, og det er derfor vigtigt, at adgangen forbedres.

Denne kommuneplan sætter derfor fokus på, hvordan landsbyers kobling til det åbne land kan styrkes, og hvordan de lokale borgere er vigtige medspillere for at det lykkes. Formålet er først og fremmest at skabe øget livskvalitet, sundhed og gode oplevelser i både store og små landsbyer. Indsatsen, hvor adgangen til naturen og landskabet styrkes, er samtidig en langsigtet investering i at udvikle landdistrikterne med turisme og bosætning for øje.

I dette afsnit er der konkrete forslag til, hvordan byer og det åbne land kan kobles bedre sammen gennem fx etablering af stier. Forslagene kan forhåbentligt inspirere og hjælpe de aktive landsbyer og aktive lokale fællesskaber, som ønsker at starte et lokalt initiativ. Det et vigtigt, at de lokale borgere er aktive igangsættere eller medspillere, da projektet skal være til glæde for dem selv og lokalområdet. Kalundborg Kommune vil gerne være samarbejdspartner.

I Kalundborg Kommune vil vi gerne have, at de lokale borgere deltager aktivt, da de har vigtig lokalviden samt bedre forståelse af egne behov. Samtidig ønsker Kalundborg Kommune bred opbakning og lokalt ejerskab til de forandringer, der skal være med til at udvikle landsbyerne i en positiv retning. 

Lokalt initiativ og samarbejde på tværs

I Kalundborg Kommune er der flere gode eksempler på, hvordan lokale borgere i samspil med Kalundborg Kommune har drevet et projekt frem. Et kendt projekt er Røsnæs Rundt, som byder på en spændende oplevelsesrute rundt i Røsnæs' smukke natur. Langs ruten er 13 landmarks (udsigtspunkter, naturrum og meget mere), som er med til at understrege kvaliteterne ved Røsnæs. Projektet er igangsat af Røsnæs Udvikling og Beboerforening, som har haft ideerne og visionen. Kalundborg Kommune har været en tæt samarbejdspartner.

De lokale borgere og ildsjæle har stor værdi, da de ofte har ideerne og kendskabet til, hvad der vil hjælpe i deres lokalområde. I en tid, hvor der samtidig ikke er uanede midler og ressourcer til at gennemføre rekreative projekter, kan et lokaldrevet projekt have større overlevelseschancer. "Det er nødvendigt for projektets leve- og bæredygtighed, at der er et aktivt og engageret lokalsamfund til at tage sig af projektet på sigt. Og her kan frivillige være en rigtig god indikator for projektets forankring i et engageret lokalsamfund. Projekter, der involverer frivillige, giver simpelthen bedre, mere bæredygtige og varige resultater" [Realdania og Dansk Bygningsarv A/S, 2010].

Samarbejde på tværs kan også være på tværs af lokale fællesskaber og foreninger. To landsbyer kan fx have en sammenhængskraft ved at skolen ligger i den ene by, mens den lokale brugs ligger i den anden by. Ved at styrke koblingen mellem de to landsbyer fx med en sti, styrkes samtidig deres rekreative og funktionelle sammenhæng. Det er derfor oplagt at undersøge, om der kan skabes stærke byklynger. Et andet eksempel på et samarbejde kunne være den lokale cykelklub, som gerne vil hjælpe med at etablere og vedligeholde en sti i en landsby, hvis de til gengæld for lov til at benytte den til deres cykelløb. Der er mange former for samarbejder og nye fælleskaber. I denne oversigt ses et forslag til mulige samarbejdspartnere, når man skal styrke koblingen mellem byer og det åbne land.

På Kultur og Fritids hjemmeside findes desuden nyttig info om frivillighed, foreninger og kulturarrangementer. På siden er det også muligt som privatperson, forening eller virksomhed at booke et lokale. Det kan måske være nyttigt, hvis fælleskaber skal mødes.

Fremgangsmåden for landsbyers kobling til det åbne land

Når landsbyer skal kobles sammen til byklynger eller kobles bedre sammen med det åbne land, er infrastrukturen vigtig. Den gør det muligt at komme ud i landskabet og naturen. Derover er det vigtigt at vide, hvilke kvaliteter, som man ønsker bedre adgang til i det åbne land. Er det fx et flot udkigspunkt eller et spændende fortidsminde?

I det følgende er der eksempler på infrastrukturen og de landskabelige kvaliteter, som vi ser i det åbne land, og der er forslag til, hvordan man styrker adgangen til dem. Der kan være flere eksempler, som den lokale viden kan bidrage med.

Infrastrukturen i det åbne land

I det åbne land er der flere eksisterende strukturer, som der kan bygges videre på, når der skal skabes bedre adgang til naturen og landskabet. Her kan bl.a. nævnes:

  • Stier
  • Veje
  • Markveje
  • Nedlagte jernbaner (spor)
  • Markskel
  • Vandløb

På stier, veje og markveje har offentligheden ret til at færdes under hensyntagen til lodsejere og beboelser tæt på. Langs nedlagte jernbaner, markskel og vandløb vil der typisk ikke være mulighed for at færdes. Men hvis lodsejeren er interesseret i et samarbejde om etablering af en sti, er nedlagte jernbaner, markskel og vandløb strukturer, som er relative nemme at udbygge med stier. Samtidig fortæller strukturerne en kulturhistorie om fx landbrugets historie og udvikling og byder ofte på naturoplevelser i form af sten- og jorddiger, læhegn og rislende vandløb m.v.

Ved en udbygning af de eksisterende strukturer vil der være gode muligheder for at få skabt stier, hvis forløb udspringer fra byerne, går langs markveje, markskel vandløb m.v. Forløb, som er separeret fra større trafikveje, giver ofte bedre naturoplevelser samt mere sikker færden, og det anbefales derfor at sikre dette.

I det åbne land ses eksisterende strukturer såsom markveje etc., som med fordel kan benyttes til at udbygge stisystemerne.

Her kan reglerne for færdsel på strande, skove, klitfredede arealer, udyrkede arealer, veje og stier ses.

Landskabelige kvaliteter

Der er mange kvaliteter i det åbne land. Alt fra bølgende kornmarker til store bøgeskove, fra gravhøje til kirker og meget mere. Nedenfor nævnes nogle af kvaliteterne i det åbne land, som med fordel kan kobles bedre til byerne og være med til at skabe varierende og spændende landskabsoplevelser:

Derudover er det smart at skabe forbindelser til skoler, dagsinstitutioner og busstoppesteder, da børn fra mindre byer og landsbyer ofte går i skole i den nærliggende større by. Ved bedre stier kan børnene komme sikkert til og fra skole.

Der ligger mange mere eller mindre skjulte skatte ude i det åbne land. Ved at forbedre adgangen til "skattene" og kvaliteterne i det åbne land, skabes der bedre natur- og landskabsoplevelser, øget livs- og bosætningskvalitet samt en positiv udvikling i landdistrikterne. Oplevelsen på stien forbedres, hvis der sker en variation af de kvaliteter, som ses i det åbne land. Der bør således arbejdes på at skabe forskellige indtryk ved fx at føre stien langs åbne marker og udsigter og gennem tætte skove.

Langs markskel kan der eventuelt anlægges stier (trampestier, grusstier m.v.), som fører ud i det åbne land og hen til spændende kulturhistoriske monumenter (her en mølle).

Foruden stiprojekter kan skovrejsningsprojekter (fx bynær skov) være med til at forbedre koblingen mellem landsbyer og det åbne land. Kalundborg Kommune har udpeget områder, hvor skovrejsning kan tjene formål som friluftliv, naturforbedring, grundvandsbeskyttelse m.v., jf. temaet om skovrejsning. Det er muligt at få statsligt tilskud til skovrejsning. På Miljøstyrelsen kan der findes vejledninger til etablering af skov samt tilskudsmuligheder.

Ved en udbygning af stisystemet skabes der bedre mulighed for at komme ud i de flotte landskaber, som kendetegner Kalundborg Kommune.

Nedenfor ses et par eksempler på, hvordan man kan arbejde med landsbyers kobling til det åbne land. Eksemplerne bygger på en kortlægning af "infrastrukturen" og landskabelige kvaliteter i det åbne land, som beskrevet ovenfor. De to eksempler er fra områderne omkring hhv. Føllenslev og Store Fuglede. Det er tilfældige nedslagspunkter, som blot er til inspiration. Man kan benytte fremgangsmåden, hvor som helst i Kalundborg Kommune.

På kortene er der angivet en rekreativ og funktionel sammenhæng (rød, stiplet linje), som viser hvilke landskabelige kvaliteter, landsbyer og byer, der umiddelbart er værd at koble sammen. Det afspejler ikke et konkret stiforløb, da denne vil være afhængig af, hvor der ønskes stier, og hvor der kan opnås aftaler med private lodsejere.

Klik her for at se kortet i større format.

Klik her for at se kortet i større format.

Landsbyerne kan have forskellige kvaliteter og potentialer, hvor det er værd at finde ind til dem, som netop kendetegner byen. Ligeledes har nogle landsbyer specifikke udviklingspotentialer, som gør, at de kan få særlige roller i det pågældende område eller byklyngerne. En landsby fungerer måske som hovedlandsby med skole og indkøbsmulighed, men landsbyen er typisk afhængig af de mindre nabobyer, der bidrager med liv. Der kan således være et usynligt afhængighedsbånd mellem byerne og eventuelt sommerhusområderne, som er værd at styrke.