Master og synligt sendeudstyr

Generelt om opsætning af antenneudstyr og –master

Udover nedenstående henvises til kommunens administrationsgrundlag for opsætning af mobilantennemaster., samt til masteloven 

Generelt om opsætning af antenneudstyr og –master 

Antenneudstyr omfatter det tekniske udstyr til mobiltelefoni, mobile dataoverførsler m.v. og radiotransmission, der kan monteres på en antennemast eller på eksisterende konstruktioner, samt eventuelle kabineanlæg på terræn. 

De generelle rammebestemmelser for master og antennesystemer er udformet med henblik på – i overensstemmelse med mastelovgivningen - at imødekomme borgernes og erhvervslivets behovet for optimal dækning radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt. 

Ejere af master til radiokommunikationsformål har pligt til at imødekomme alle anmodninger om fælles udnyttelse af den pågældende mast fra andre, der er tildelt radiofrekvenser, og som har behov for at sætte antennesystemer op, hvis dette er teknisk muligt (jf. masteloven). 

For at mindske antallet af master, kan og bør kommunen stille krav om, at nye master opføres med en højde, der muliggør, at masten kan benyttes af yderligere to udbydere, ud over ansøger. 

Antenneudstyr og -master i byområder og sommerhusområder 

Nye antennesystemer skal, når det er muligt som udgangspunkt, placeres i bymæssig bebyggelse på eksisterende master, konstruktioner eller andre høje bygningselementer (fx industriskorstene, siloer, fabriksbygninger, højspændingsmaster og andre tekniske anlæg). 

Hvis det ikke er muligt at anbringe antennesystemer på et eksisterende anlæg, kan der efter en konkret vurdering gives tilladelse til nye antennemaster i byområder. I vurderingen lægges der vægt på: 

  • at mastehøjden afstemmes med de omkringliggende bygninger i højde og omfang. Masten skal være så lav som muligt, uden at mulighederne for fællesudnyttelse tilsidesættes, 
  • at der anvendes den teknologi der giver det mest diskrete udtryk. 

Nye master skal udføres i et enkelt og veldefineret design. Mast og sendeenheder skal gives ens farve, om muligt indbygges i masten, eller enhederne skal placeres harmonisk på masten og tæt ind til denne. 

I byzone skal masteanlæg og synligt sendeudstyr søges placeret i følgende prioriterede rækkefølge: 
a. Erhvervsområder
b. Områder til tekniske anlæg
c. Centerområder
d. Øvrige områder til offentlige formål
e. Områder med etageboliger 

Antenneudstyr og -master i landzone 

I landzone skal nye antennemaster fortrinsvis placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, så de ikke optræder som selvstændige, fritstående elementer i landskabet. 

kommunens yderområderne skal der ske en koordinering på tværs af kommunegrænserne, så eksisterende master udnyttes optimalt. 

Ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer, skal ansøgeren kunne godtgøre – om nødvendigt ved uvildig dokumentation fra Erhvervsstyrelsen – at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved en mindre skæmmende placering. 

Vilkår 

I en landzonetilladelse til fritstående antennemaster stilles der vilkår om: 

  • at antennemasten ved lejemål skal stilles til rådighed for andre antenneformål og udbydere jf. masteloven 
  • at masten, sammen med eventuelle kabineanlæg, så vidt muligt skal afskærmes med beplantning, og 
  • at både mast og kabineanlæg skal nedtages senest et år efter endt brug til det tilladte formål. Dette skal ske uden omkostninger for kommunen. 

Herudover kan der til en tilladelse til at opføre en ny mast knyttes bestemte vilkår om fx afdæmpede farver og størrelse. Sidstnævnte er for at fremtidssikre masten, så den senere kan anvendes til fælles udnyttelse. Det kan således kræves, at masten bliver større, end ansøgeren umiddelbart har brug for. 

Opstilling af luftfartshindringer (vindmøller, bygninger mm.) skal anmeldes ved Trafikstyrelsen, hvis de befinder sig indenfor hindringsplanen til en offentlig flyveplads og de er op til 25 m over terræn, § 64 i Lov om Luftfart, og ønskes placeret indenfor en offentlig flyveplads hindringsplan. 

Landskaber 

Der kan kun undtagelsesvis opstilles antennemaster i de større uforstyrrede sammenhængende landskaber, og kun hvis det er begrundet i en samfundsmæssig interesse, der ikke kan tilgodeses på anden måde. 

De politiske ønsker og krav til borgeres og virksomheders adgang til digital infrastruktur vejer dog tungt i forbindelse med ansøgninger om opførelse af antennemaster indenfor større sammenhængende landskaber. 

Kyst- og besøgsområder 

Der kan kun undtagelsesvist meddeles tilladelse til at opstille antennemaster i kystnærhedszonen og i besøgsområder. 

De politiske ønsker og krav til borgeres og virksomheders adgang til digital infrastruktur vejer dog tungt i forbindelse med ansøgninger om opførelse af antennemaster indenfor kystnærhedszonen. 

Ansøgninger om opstilling af antennemaster tættere end 500 m fra kysten skal godkendes af Kystdirektoratet Søfartsstyrelsen. 

Naturbeskyttelse 

Der må ikke opstilles antennemaster på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven (moser, heder, enge, overdrev, diger m.m.) med mindre der kan meddeles dispensation til det. 

Der kan, som udgangspunkt ikke opstilles master  samt inden for beskyttelseslinjerne om fortidsminder, skove, strande, søer, åer og kirker med mindre tungtvejende hensyn til den digitale infrastruktur taler for det. 

Antennemaster i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her. 

Kulturmiljøer og kirker 

Der kan, som udgangspunkt, ikke opstilles antennemaster inden for de udpegede VÆRDIFULDE KULTURMILJØER og KIRKEOMGIVELSER. Dog er der politiske ønsker og krav til borgeres og virksomheders adgang til digital infrastruktur, som vejer tungt i forbindelse med ansøgninger om opførelse af antennemaster indenfor værdifulde kulturmiljøer og kirkeomgivelser. 

Kulturhistoriske anlæg 

Antennemaster skal overalt opstilles, så de, i videst mulige omfang, ikke forstyrrer fredede bygninger, fortidsminder og øvrige kulturhistoriske anlæg. 

Er der fredning gældende for området, enten for bygninger eller landskab, skal ansøgningen først forelægges Fredningsnævnet/Slots- og Kulturstyrelsen til behandling. 

Radiokæder 

I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af antennemaster bero på en konkret vurdering af, om antennemasten kan forstyrre forbindelsen. 

Flyvepladser 

Antennemaster må ikke opstilles, så de frembyder risiko for beflyvningen af flyvepladserne 
eller medfører gener for de radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten. 

Antennemaster som led i system 

Såfremt en antennemast ønskes opstillet som led i et system, der på sigt omfatter flere 
antennemaster, kan kommunen forlange en samlet plan for systemet forelagt, før man tager stilling til den ansøgte antennemast. 

Generelle rammebestemmelser for tværgående emner

Se indholdet i emnerne ved at vælge dem i tabellen nedenunder.

Affaldshåndtering Kulturmiljøer og kirkeomgivelser
Afgrænsede landsbyer Kystnærhedszonen
Afstand til risikovirksomheder Kystnære byzoner
Andre bindinger Master og synligt sendeudstyr
Arealforbrug Natur- og fredningshensyn
Bebyggelsens omfang og karakter Opholds- og legearealer
Beplantning Parkeringsarealer
Beskyttelsesinteresser Rækkefølge for boligudbygning
Beskyttelseslinjer Skilte og facader i byzone
Bevaringsværdige bygninger Spillehaller
Butiksformål Støjhensyn
Bymiljøinteresser Sundhed
Bynære områder Tekniske anlæg
Byomdannelse Tryghed og overskuelighed
Grundvand Vandløb
Jernbaner Veje og stier
Klima og bæredygtighed Zoneforhold